Knapt halvdelen kan ikke spores: Forskere har for første gang kortlagt danske træstrømme
Af I en ny rapport fra Københavns Universitet har et hold af forskere kortlagt landets træstrømme. Ifølge lektor Niclas Scott Bentsen er der plads til forbedring, hvad angår sporbarhed såvel som genanvendelse.
Forskernes gennemgang af de danske træstrømme viser, at op mod 44 pct., eller 2 millioner kubikmeter, af det træ der fældes i Danmark ikke kan spores tilbage til, hvor det er fældet eller hvilken type af træ, det er.
Det er ifølge Niclas Scott Bentsen problematisk.
– Det er svært at overse et hul af den størrelse i vores tal, og det store udokumenterede flow af træ er et problem, fordi vi som samfund har fokus på genanvendelse og cirkularitet. Derfor er vi nødt til at vide, hvad det ret store mørketal er for noget træ, for måske kunne vi bruge det til noget mere end bare at brænde det af som energi, siger han.
Mørketallet på de 44 pct. hænger blandt andet sammen med opgørelsesmetoden, hvor forskerholdet har benyttet data fra nationalregnskabet og Dansk Statistik. Man har her holdt det rapporterede træforbrug op mod tallene for import og eksport, og Niclas Scott Bentsen peger på, at det særligt er forbruget af brænde, der hersker stor usikkerhed om.
Forskerne antager at træet fældes fra arealer, der ikke er registreret som skov, såsom landbrugsarealer med juletræer, energipil og energipoppel, samt træ fra læhegn, parker, haver og naturarealer, men de ved det reelt ikke. Og ifølge Niclas Scott Bentsen er det en pointe i sig selv.
– Det positive er, at vi nu kan begynde at stille en hel masse spørgsmål på baggrund af den her undersøgelse. Nu ved vi, at vi har 44 procent., vi ikke kan dokumentere, og så bliver spørgsmålet, om vi er okay med det, forklarer han.
Meget brændes af
Tilsvarende spørgsmål peger lektoren på, at der kan stilles på baggrund af en anden af rapportens konklusioner. Det viser sig nemlig, at vi er rigtig gode til at brænde træ af og knapt så gode til at genanvende det. I årene 2016 og 2018, som rapporten bygger på, blev henholdsvis 90 og 87 pct. af det træ, der indgik i den danske økonomi, brændt af til energiformål, men også de tal har nuancer.
– Her ryger noget direkte fra fældning til forbrænding, men det dækker også over affalds- og restprodukter, der havner i energisektoren – ser man alene på den danske hugst, så gælder det for omkring 60 pct. af den samlede hugst, forklarer Niclas Scott Bentsen.
Ligeledes har forskningen haft til formål at fastlægge genanvendelsesgraden, hvor den umiddelbare konklusion også er nedslående. Samlet set er det således blot 8 pct. af træet, der genanvendes til andre formål i byggeriet eller industrien, men heller ikke her er regnestykket simpelt.
– I rapporten har vi udregnet et cirkularitetsparameter for hele træforbruget og for forbruget uden energisektoren, og uden energi stiger genanvendelsen til omkring 17 procent, uddyber lektoren.
Ifølge ham ville vores forbrug af træ i den perfekte verden anvendes i en såkaldt kaskade, hvor et stykke træ eksempelvis først blev brugt i byggeriet eller møbelindustrien. Resttræet kunne så omdannes til andre byggematerialer såsom spånplader, mens andre rester igen kunne blive til tekstiler, før vi til sidst brænder det af til energiformål.
– At vi bliver bedre til at anvende det samme træ til flere formål vil lette presset på vores skove, binde kulstoffet længere tid og samlet set være en stor gevinst for klimaet, fastslår han.
Håbet er således også, at den nye rapport, der er den første på området, dels bliver en tilbagevendende opgave, dels kan hjælpe med at skubbe udviklingen i en mere cirkulær retning.
– Vi kan ikke svare på, hvordan vi øger cirkulariteten, men nu kan vi se, at der er et stort potentiale for det – det er selvfølgelig ikke alt træ, der brændes af, som kunne være brugt til andre formål, men når flowet til energisektoren er så stort, ville det få en markant betydning, hvis man bare kan ændre en smule på det, forklarer Niclas Scott Bentsen.
Dyk selv ned i rapportens konklusioner her.
Træportalen træ.dk har desuden interviewet forskeren i en podcast, som du kan finde her.