Siden overtagelsen af Tæppeland i november 2011 har Bivas ejere arbejdet på en samkøring af de to kæder. Nu er turen kommet til den administrative del. Det oplyser TV2 Fyn.
Tæppeland har hidtil haft hovedkontor i København, mens Biva har haft adresse i Fredericia. Det nye kontor er placeret i Lindholm Business Center i Nyborg.
- Vi har valgt at mødes på halvvejen i Nyborg, og vi flytter ind i hovedkvarteret i den kommende weekend, siger direktør Torben Løvbjerg til TV2 Fyn