23948sdkhjf

0805: "Firmadating" - succesfuld måde at møde nye kontakter

Artikel i Træ og Industri August 2005
Tekst Anette Nørskov, eksport- og projektkonsulent, Euro Info Center Viborg – Håndværksrådet International A/S

”Firmadating” er endnu et navn i rækken af navne, der bliver brugt til at betegne den form for forretningsarrangementer, hvor virksomheder får mulighed for at mødes personligt. Andre navne er kontaktbørs, handelsplads, partenariat, mødeforum… ”Kært barn har mange navne”, men ligegyldig hvad arrangementet kaldes, så er der ingen tvivl om, at denne form for succesfulde arrangementer er kommet for at blive!

Virksomheder, der deltager i kontaktbørser eller ”firmadating”, mødes med andre virksomheder, der passer nøjagtig til deres samarbejdsønsker og behov – Det kan være kunder, leverandører, distributører, produktionssamarbejdspartnere mv. – I sidste ende bestemmer man selv, hvem man vil mødes med, men det specielle er, at møderne arrangeres på forhånd, så spildtiden til selve arrangementet er minimal.

I løbet af foråret har EIC Viborg hos Håndværksrådet International A/S været med til at afholde tre kontaktbørser for forskellige industrier – Én for træindustrien i marts, én for metalindustrien i april og én for IT industrien i juni. Deltagerantallet til de tre kontaktbørser svingede fra 140 virksomheder fra 21 forskellige lande (IT), over knap 180 virksomheder fra 17 forskellige lande (træindustrien) til knap 500 virksomheder fra 37 forskellige lande (metalindustrien). Alle tre kontaktbørser varede 2 dage, hvilket gav virksomhederne mulighed for at have omkring 20 møder med nye potentielle samarbejdspartnere.

PAVE Graz2005, som kontaktbørsen for træindustrien hed, blev afholdt i starten af marts i Graz i Østrig. Deltagerne her havde i gennemsnit 13 møder i løbet af de to dage, hvilket svarer til knap 2200 møder i alt.

DIHC ApS, som producerer og sælger træhuse, vinduer og døre samt diverse træprodukter, var en af deltagerne. Direktør Kristen Hedegaard udtaler: ”Vi havde knap 20 planlagte møder plus adskillige spontane møder i løbet af de to dage, så det var nogle travle dage men bestemt en positiv oplevelse. Vi er i forhandling med flere af de virksomheder, som vi mødtes med og forventer snart at kunne indgå en aftale med en litauisk producent af hegn og have artikler”. Han fortsætter: ”Arrangementet som var lavet og udført i et samarbejde mellem EIC Viborg og TIC Viborg var rigtig godt planlagt, og da det er en nem og billig måde, at møde nye potentielle kunder og samarbejdspartnere regner vi bestemt med at deltage i lignende arrangementer i fremtiden.”

To tredjedele af alle deltagerne på PAVE Graz2005 vurderede efter arrangementet at have fundet 4 nye samarbejdspartnere - Et utroligt flot resultat, som faktisk også kan matches på flere af de andre kontaktbørser.

Vil du gerne høre mere om hvordan kontaktbørsen for træindustrien gik eller vil du høre mere om fremtidige arrangementer, så kontakt Anette Nørskov på 87 27 47 42 eller noerskov@hvri.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063