23948sdkhjf

0805 TEMA: Nyhed - ATEX-godkendt kapacitiv niveauaftaster

Artikel i Træ og Industri August 2005
Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

For fabrikanter af industrielt udstyr, der skal tage forholdsregler mod risikoen for brand og eksplosion under overførsel eller blanding af brændbare eller eksplosionsfarlige stoffer, er det vigtigt at deres underleverandører kan levere elektriske og/eller mekaniske produkter til brug i farlige områder. Sådanne områder er f.eks. støvede miljøer eller områder, hvor støvansamling kan forekomme.

Carlo Gavazzi – en af de globale markedsledere indenfor sensorteknologi, er nu klar med en ny ATEX godkendt kapacitiv sensor, som er baseret på den velrenommerede og populære kapacitive VC aftaster. De er godkendt efter de Europæiske fællesskabers ATEX direktiv (94/9/EC) til anvendelse i støvfyldte områder med eksplosionsfare.
Typiske anvendelsesområder er detektering af foder i fodringssystemer, niveau i fødetanke, siloer eller containere samt af foder på transportbånd.

Den robuste og kompakte CB32 kapacitive aftasterserie er ideel i applikationer, hvor der er fare for støveksplosioner. Alle udgaver er i overensstemmelse med ATEX regulativets kategori 1D for installations-zonerne 20, 21 og 22 og med en antændelsestemperatur over 85°C – den strengeste temperaturklasse.

Ud over at opnå ATEX-godkendelsen har målet for Carlo Gavazzi også været at udvikle en aftaster med en let anvendelig og ukompliceret brugerflade til indstilling og justering, og hermed opnå større brugervenlighed og mere driftsikre applikationer.

Den meget forenklede indstilling har været i fokus, så justering af timerens tidsforsinkelse og følsomhed altid let kan udføres ved hjælp af drejepotentiometrene. Der er ingen kompliceret opsætning og justering via software eller ”multifunktions”-trykknapper.

Aftasterne er designede som ”alt i én” med indbygget forstærker, 1-polet potentialefrit relæ og justerbar tidsforsinkelse. Aftasteren kan derfor tilsluttes direkte til en styreenhed, en central interface-computer, en DC elektromagnetisk ventil eller direkte til et motor-relæ. Der er ikke behov for yderligere ATEX godkendt udstyr.

TRIPLESHIELD™ beskyttet
Aftasterne er produceret med den patenterede Tripleshield™ teknologi, som garanterer størst mulig produktsikkerhed. Tripleshield™ teknologien beskytter aftasteren mod udefra kommende forstyrrelse. Typiske forstyrrelser kan være støj fra vekselrettere eller mobiltelefoner (luftbåren HF eller ledningsbåret støj), fra kontaktorer (burst) eller det kan være forårsaget af elektrostatiske udladninger (ESD).

CB32 vil komme i 9 forskellige udgaver. Forsyningsspænding i 3 forskellige områder: 10-30 VAC/DC, 115 VAC eller 230 VAC. Aftasterne fås med eller uden tidsforsinkelse. Tidsforsinkelsen kan være indkoblingsforsinkelse eller udkoblingsforsinkelse.

For yderligere oplysninger: kontakt Carlo Gavazzi Handel på 89 60 61 00 eller besøg www.carlogavazzi.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078