Kina - en betydelig konkurrent for den danske træ- og møbelindustri?
Træets Uddannelses- og Udviklingsfond var i marts måned på en studietur til Kina, hvor de besøgte en lang række træ- og møbelfabrikker. Stedet var nærmere betegnet Guangzhou området der ligger ca. 200 km. nord for Hong Kong. Besøget omfattede i alt fem virksomheder med produktion af møbler og en enkelt med produktion af køkkener.
Træets Uddannelses- og Udviklingsfond var i marts måned på en studietur til Kina, hvor de besøgte en lang række træ- og møbelfabrikker. Stedet var nærmere betegnet Guangzhou området der ligger ca. 200 km. nord for Hong Kong. Besøget omfattede i alt fem virksomheder med produktion af møbler og en enkelt med produktion af køkkener. Træ og Industri har talt med Adm. direktør Leif Nygård fra Invita Køkkener der var med på turen og som også er formand for Træets Uddannelses- og Udviklingsfond.
Leif Nygård var for tre år siden på en lignende tur til det nordlige område af Kina og ud mod østkysten hvor han besøgte såvel store som mindre virksomheder der producerede møbler og en enkelt køkkenelementfabrik.
Nye fabrikker på 20-30.000 kvadratmeter
Den gang følte Leif Nygård ingen trusler fra den kinesiske træ- og møbelindustri.
Nu tre år efter var besøget af en hel anden kvalitet, fortæller Leif Nygård til Træ og Industri. Vi var nu i den synlige del af Kina – i Guangzhou provinsen hvor de virksomheder vi besøgte netop havde bygget nye fabrikker i størrelsesordenen på 20 – 30.000 kvadratmeter. Den ene af de besøgte møbelfabrikker som var på 15.000 kvadratmeter var bestykket med tyske Homag- og italienske maskiner som også findes i Danmark. Der kunne man helt bestemt se trusler mod den vestlige verdens møbelproduktion, fastslår Leif Nygård.
European Kitchen
Det der naturligt var mest interessant for Leif Nygård var besøget på køkkenfabrikken European Kitchen. Fabrikken er privat ejet og blev etableret i 1992. Direktøren der startede virksomheden var stadig eneejer. Virksomheden dækker i dag efter 13 år et areal på – hold fast – 200.000 kvadratmeter, og der var 2.600 ansatte fordelt med 1.800 timelønnede og 800 funktionærer.
Det var ifølge Leif Nygård en velfungerende fabrik, der producerede 600 færdige køkkener om dagen. Markedsandelen var på 40 procent i Kina og en eksport på 20 procent til fire europæiske lande samt til USA. Virksomhedens strategi var at blive verdens største køkkenproducent i år 2010.
Interessant var det, at virksomhedens brochurermateriale kun var med europæiske fotomodeller af såvel mænd og kvinder som af børn.
Priser på 1/3 del af danske priser
Leif Nygård ser store trusler i den måde som man på denne virksomhed producerede køkkener på, og kvaliteten var bestemt i orden. Kvaliteten er fuld på højde med hvad Invita producere i dag.
Størstedelen af produkterne indeholdt hængsler, skuffeløb og beslag fra Taiwan. Men der blev også importeret beslag af blandt andet Blums nye beslagstyper.
Køkkenerne var i alt fra højglans til massivtræ og laminat og som nævnt på et højt kvalitetsniveau. Leif Nygård fik da også lokket nogle priser på produkterne frem ved besøget. Måske ikke overraskende nok, så lå disse priser på ca. 1/3 del af hvad et tilsvarende HTH eller et Invita køkken, det koster.
Lang arbejdsuge og kort ferie
Det interessante var, at der ikke var de traditionelle maskingader men i højere grad bestod bestykningen af enkeltmaskiner med mange folk omkring sig. Lønnen var på max. 600 - 800,- Dkr. for en timelønnet medarbejder om måneden og ca. 3.000,- Dkr. for en ledende direktør/fuktionær om måneden. Arbejdstiden var på 6 dage om ugen. Herudover var der ca. 200 der arbejdede om søndagen i en særlig produktudviklingsafdeling. På møbelfabrikkerne var arbejdsugen på 7 dage og den årlige ferien var henlagt til dagene mellem jul og nytår. Leif Nygård fortæller til Træ og Industri, at et sted hvor man kørte på en strækning svarende til 150 kilometer fornemmede man, at der var tale om én stor byggeplads.
Efter samtalen med Leif Nygård har redaktøren for Træ og Industri efterfølgende notat:
Overvejelser og spørgsmål
Kina investere også i Danmark og hvad betyder det ?
Der er et stort potentiale i den nye kinesiske befolkning og mange penge. Det nye velfærdssamfund kan uden tvivl give store gevinster til danske virksomheder, men er den danske industri alt for tilbageholdende over for de muligheder der ligger i Kina ?
Og hvad kan der så gøre ved det ? Og kan den kinesiske efterspørgsel skabe flere arbejdspladser i Danmark ?
Kina kan producere egne orienterede produkter, men hvad med vestlige orienterede produkter ?
300 millioner kineser flytter om året fra landdistrikterne til storbyerne i syd og på østkysten – hvilken betydning får det for konkurrenceevnen og ikke mindst det kinesiske lønniveaue?
Historien fortæller at kineserne skal være stærke og fattige på mange måder. Mange oplever nu en stigning i levestandarden, der forpligtiger dem til at deltage i den fremtidige og globale udvikling. Alle oplever en fremgang, og der satses meget på, at de unge og børnene får en uddannelse, men det gør også, at der fortsat vil være et skel mellem rig og fattig.
Rygter siger at om 15 til 20 år vil Kina have den største økonomi i verden, det må vi så se eller vente på ?
Det ville være interessant om nogle af vore abonnenter ville bidrage til foranstående artikel og udsagn, således vi evt. kunne få en debat i gang om gode og evt. dårlige oplevelser omkring emnet.
