23948sdkhjf

0605 TEMA: Häfele har et nyt unikt samlebeslag

Artikel i Træ og Industri Juni 2005
Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

Gennem flere år, har der lydt et ønske fra markedet, om et nyt og enkelt samlebeslag bestående af kun en del og til en rimelig pris.

Flere har forsøgt sig uden at det rigtig er lykkedes. Enten var funktionen ikke i orden, eller også blev det for dyrt.

Med Onefix har man nået målet ! Beslaget er lavet i rent kunststofmateriale, og sprøjtet og samlet i en arbejdsgang. Dette har bevirket at man også har kunnet opfylde kravet til den rigtige pris.

Fordelen er et mere enkelt beslag at arbejde med for kunden, hvor risikoen for at samle møblet forkert er minimeret. Beslagposens indhold vil være væsentligt reduceret, og tidsforbrug til samlingen af møbelet vil blive mere end halveret. Onefix kan evt. også for monteres maskinel fra fabrik, hvilket vil bringe kunden endnu flere fordele.

Onefix er specielt beregnet til 15 og 16 mm pladetykkelse, og kendetegner sig ved en stor vinkelstabilitet og gode udtræksværdier.

Borebilledet er identisk med den som Häfele i forvejen anvender til flere af sine samlebeslag, Rafix , Pushfix og Slimfix. Beslaget fordre kun én 20 mm kantboring, hvilket kan øge gennemløbshastigheden i produktionen, i forhold til boringer for eksempel Mini Fix.

Onefix er indtil videre leveringsklar i hvid, brun, beige, sort og sølvfarvet til 15 mm pladetykkelse.

En stor potentiel kundegruppe kunne ud over naturligvis KD møbler, være det stigende antal af køkken og bad producenter der lever usamlede møbler.

Ofte er det håndværkeren der samler disse møbler på stedet. Her kommer den reducerede tid til samlingen virkelig til sin ret. Det vil ikke være utænkelig at skabene, vil kunne samles mellem 50 og 75 % hurtigere en med skruer eller Mini Fix. Med en timeløn til håndværkeren på 250 – 300 kr vil det betyde en hel del for slutforbrugeren.

Onefix vil blive en af de nye produkter som Häfele vil vise på ZOW messen i Bad Salzuflen fra 21.02.2005 til 24.02.2005
Yderligere oplysninger hos direktør Peder Nørgård på tlf. 9751 1522 e-mail: peder.noergaard@haefle.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173