23948sdkhjf

0605 TA: TA skal være en arbejdsgiver- og brancheorganisation

Artikel i Træ og Industri Juni 2005

0605 TA: TA skal være en arbejdgiver- og brancheorganisation

Redigeret Kaj Hansen Træ og Industri

Efter Træ- og Møbelindustriens Årsdag afholdt Træets Arbejdsgiverforening sin ordinære generalforsamling der havde ca. 60 deltagere.

I bestyrelsens mundtlige beretning kom bestyrelsesformand Henrik Thorlacius-Ussing ind på 6 emneområder der mere eller mindre er kerneområder for medlemmerne, foreningen og samfundet, nemlig:

• De menneskelige ressourcer
• Kreativitet og produktudvikling
• Arbejdsmarked
• Iværksætteri
• Ledelse
• Videnformidling

I drøftelsen af hvilke udfordringer branchen står over for, er det for bestyrelsen og mig meget vigtigt og afgørende, at Træets Arbejdsgiverforening er troværdig og er med til at skabe en god balance mellem på den ene side at skitsere et problem og på den anden side ikke føre en skræmmekampagne, fastslog formanden indledningsvis.
Formanden kom ligeledes ind på vigtigheden i Globaliseringen . Virksomhederne må forholde sig til det faktum, at den globale økonomiske arbejdsdeling er taget til i de seneste år . Udviklingen har givet og vil give os nye markedsmuligheder og nye muligheder for at styrke konkurrenceevnen, hvis vi vil, sagde Henrik Thorlacius-Ussing.

Benhårdt arbejde
Et af hovedtemaerne ved det seneste Folketingsvalg var fremtidssikring af det danske velfærdssamfund. Regeringen har en ambitiøs målsætning om at gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige samfund – en modig målsætning, som kræver benhårdt arbejde, fastslog TA formanden, og fortsatte; Som repræsentanter for erhvervslivet bør vi vise os parate til at deltage i opfyldelsen af denne målsætning, ved at gå konstruktivt ind i arbejdet. Vi kan måske være uenig med Regeringen om hvilke midler der skal anvendes, men målsætningen kan vi ikke være uenig i, fastslog han.

Det danske samfund har et høj - omkostningsniveau med høje skatter og afgifter samt høje lønomkostninger, der fortsat høre til de højeste i verden, men vi er også et høj-produktivt samfund, hvilket har været til gavn for os indtil nu, men når lav-omkostningssamfundene også bliver høj-produktive bliver det for alvor en udfordring for os – og den udvikling er allerede i gang konstaterede formanden i den mundtlige beretning.

Han så også de 6 tidligere nævnte områder som kerneområder og når – ikke ”hvis” – man kan få disse områder til at fungere optimalt – og spille sammen, så kan den danske træ- og møbelindustri opnå vækstrater som de vi høre fra eksempelvis fra Kina. Henrik Thorlacius-Ussing så således optimistisk på fremtiden, men vi skal ”ville det”, understregede han. Han kunne dog ikke dy sig for at citere Mark Twain ”Vi er tilhængere af fremskridtet, men imod forandring” – den holder ikke.

Branchefællesskabet presser på
Formanden kunne berette at man i TA’s bestyrelse havde to udsagn, nemlig:

• TA vil og skal gøre en forskel og
• TA skal både være en arbejdsgiver- og brancheforening.

At vi skal gøre en forskel betyder, at vi kun skal beskæftige os med dét, der virkelig gør en forskel for medlemmerne, og vi skal enten selv være de bedste eller samarbejde med de absolut bedste i markedet om at udvikle og drive aktiviteterne – ellers gør vi ingen forskel, fastslog formanden, og fortsatte;

Til det andet udsagn har jeg den kommentar, at arbejdsgiverdelen i foreningen udviskes, og branchefællesskabet presser sig mere og mere på. Det er derfor naturligt, at vi arbejder for, at TA bliver både en arbejdsgiverforening og en brancheforening.

Formanden syntes det var ærgeligt at der ikke kunne findes en model eller en fælles samarbejdsplatform med Foreningen Dansk Møbelindustri.

Den seneste erhvervsforskning viser at vores velstand i Danmark skyldes vores kulturelt betingede evne til at samarbejde, tilpasse sig nye krav og finde nye og anderledes løsninger. Vi har menneskelige og sociale evner som gennem historien har skabt en række bevægelser og institutioner, som har leveret – og stadig leverer særlige konkurrencefordele. Den danske træ- og møbelindustri er et godt eksempel, fastslog Henrik Thorlacius-Ussing og sluttede; For mig må historien så at sige godt gentage sig selv, men vi skal få ”tingene” til at spille sammen, så kan vi igen skabe det unikke.

To nye bestyrelsesmedlemmer
Under punktet valg til bestyrelsen var der genvalg af Asbjørn Berge, Henrik Thorlacius-Ussing og Bjarne Henriksen. Nyvalgt blev Leif Nygaard Invita Køkkener og Hans Jørgen Hansen, Slagelse Maskinsnedkeri i stedet for Preben Bager og Helge Raahauge.

Til suppleanter blev Ole Lund Andersen, Henrik Eriksen, Peter Jensen og Steen Larsen genvalgt. Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med Henrik Thorlacius-Ussing som formand og Søren Iversen som næstformand.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141