23948sdkhjf

0605 TA: Et hundrede forslag indsendt til TA's Designkonkurrence

Artikel i Træ og Industri Juni 2005
Tekst Kaj Hansen Træ og Industri

På Træ- og Møbelindustriens Årsdag blev vinderen ad TA’s Designkonkurrence afsløret blandt 9 numinerede forslag hvor der var fremstillet prototyper. Før afsløringen af hvem der var vinder og som skulle modtage de 50.000 kroner der var sponsoreret af Tvilum-Scanbirk gav formanden for TA’s Designklub Søren Iversen en orientering om klubbens arbejde.

Ideen bag TA’s Designklub kan fortælles på flere måder. Men lige meget hvilken vinkel man tager, har vores primære mål eller vision været at skabe et sæt rammer , hvori branchen kan mødes med designere og arkitekter.

Målet har været at lukke folk ind i et rum eller fabrik, samt at sikre nye produkter gennem dialog og samarbejde mellem producent og designer, sagde Søren Iversen og fortsatte; Sagt med andre ord har vi forsøgt at øge muligheden for at banke rusten af os selv – designere – og vore produkter. Mange af de møbler vi ser i dag fra vores virksomheder, bære mere præg af variationer over samme temaer end egentlig nytænkt design.

Målrettet design
Søren Iversen kom også ind på globaliseringen der om noget viser hvor vigtigt det er, at branchen tilfører produkterne mere værdi igennem design. En ting er sikker, sagde han. Vi kan ikke hæve os over gennemsnittet, hvis ikke vi arbejder målrettet med design i vores produkter. Og der er ikke blot møbler, der kan tilføres værdi gennem design. Jeg mener også at langt hovedparten af TA’s medlemmer vil kunne forbedre deres produkter, hvis de i højere grad indarbejdede design i deres produktudvikling, fastslog Søren Iversen.

Det er vigtigt at vi får en industriforståelse og respekt ind på vore uddannelsesinstitutioner, således at de kommende designere og arkitekter er klædt på til at indgå i et reelt samarbejde med producenterne.

TA’s Designklub
Designklubben der blev etableret i 2003 har i dag mere end 200 medlemmer med overvægt af jydske deltagere. Fordelingen mellem producenter, designere og arkitekter er ligeligt. Indtil nu er der afholdt 5 sessioner hos følgende virksomheder: Trvilum-Scanbirk, Hammel Møbelfabrik, Montana, Carl Hansen & Søn og Fritz Hansen. Den 30. oktober 2005 vil der være et arrangement hos Fredericia Furniture.

Herefter blev spændingen udløst med hensyn til vinderen af Designkonkurrencen. Som nævnt var der udvalgt 9 produkter som var bedømt af en jury og ud fra 4 elementer nemli:
• Funktion – brugerværdi og anvendelighed.
• Æstetisk Udtryk.
• Fremstilling – teknologi og produktionsform
• Mode og trend

Vinderen blev Carlo Volf der har designet et skab i et unikt design.
Juryens motivering var blandt andet. ” Designet er enkelt, stramt og nærmest underspillet ved første kig. Ved et nærmere syn bliver man overrasket over indhold og indretning. Med et flot design, hvor smiget og greb står meget stærkt, både udstiller og gemmer det nærmest skulpturelle design på én og samme gang. Udnyttelsen af møbelpladen er i sin udformning og udtryk brugt poetisk”.

Overrækkelsen af præmien der var en check på 50.000 kroner fra Tvilum-Scanbirk blev foretaget af virksomhedens salgsdirektør Per Fischer Larsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063