0305: VOC-bekendtgørelsen - krav til bestående anlæg, allerede i år
Artikel i Træ og Industri
Marts 2005
VOC-bekendtgørelsen - krav til bestående anlæg, allerede i år
Kilde: Træ og Industri, marts 2005.Tekst Kurt Gjaldbæk, miljørådgivningsfirmaet MilKon.
I forlængelse af Knud Erik Poulsens udmærkede artikel i januarudgaven af ”Træ og industri” om VOC-bekendtgørelsens betydning for danske trævirksomheder skal jeg hermed supplere med nogle bestemmelser, som skal efterleves af mange virksomheder allerede i år.
Tidsfrist pr. 31. oktober 2005.
Det drejer sig om de virksomheder, som har valgt at ville følge VOC-bekendtgørelsens bestemmel-ser ved at overholde bilag 2B, det såkaldte reduktionsprogram. Hvis man har et bestående anlæg – det vil i VOC-sammenhæng sige et anlæg, der var i drift før d. 10. juni 2002 – skal man iflg. be-kendtgørelsens §9, stk. 2, allerede den 31. oktober 2005 overholde den første grænseværdi med hensyn til samlet årlig emission fra anlægget. Den grænseværdi, der skal overholdes på dette tids-punkt, betegnes som ”mål-emissionen + 50 procent”. Den mål-emission, som der refereres til, er den opløsningsmiddel-emission, som man iflg. VOC-bekendtgørelsen kan beregne sig til, at virk-somhedens anlæg højest må have pr. 31. oktober 2007. Men allerede 2 år tidligere (= i år) skal man altså kunne overholde denne grænseværdi, dog med et tillæg på 50 procent.
Såfremt virksomhedens anlæg er taget i drift (eller er væsentligt ændret) efter 10. juni 2002, har man skullet overholde ”mål-emissionen” uden noget tillæg siden idriftsættelsen eller ændringen.
En ”væsentlig ændring” er for et lille anlæg defineret som en forøgelse af opløsningsmiddel-emissionen på mere end 25 procent, og for et stort anlæg er det en forøgelse på mere end 10 pro-cent.
I denne sammenhæng må jeg korrigere artiklen fra januarnummeret af ”Træ og industri”, idet et lille anlæg til overfladebelægning af træ defineres som et anlæg med et årligt forbrug af flygtige organi-ske opløsningsmidler på mellem 15 og 25 tons. Et stort anlæg er tilsvarende et anlæg, hvor årsfor-bruget er større end 25 tons.
Hvis årsforbruget af flygtige organiske opløsningsmidler er mindre end 15 tons, er virksomhedens anlæg for overfladebelægning af træ slet ikke omfattet af VOC-bekendtgørelsen, og kan således heller ikke følge reduktionsprogrammet.
Det skal også pointeres, at der med ”anlæg” menes alle virksomhedens anlæg, hvor der foregår overfladebelægning af træ. Hvis man således har et anlæg med stor emission af opløsningsmidler, kan dette altså efter reduktionsprogrammet opvejes af et eller flere andre anlæg, hvor emissionen af opløsningsmidler er meget mindre, set i forhold til den mængde tørstof, som anlægget påfører em-nerne.
Ofte den billigste løsning.
Mange firmaer vælger at følge reduktionsprogrammet, fordi de har anskaffet sig overfladebehand-lingsanlæg, som anvender UV-hærdende produkter, eller på anden måde har sikret et højt tørstof-indhold i forhold til andelen af opløsningsmidler, f.eks. ved anvendelsen af bioolie, der i VOC-sammenhæng regnes som rent tørstof. For sådanne virksomheder vil det ofte være langt billigere at dokumentere overholdelsen af reduktionsprogrammet end af bestemmelserne om emission og diffus emission (bilag 2A). Dette skyldes, at dokumentationen for reduktionsprogrammet typisk kan fremskaffes som beregninger ud fra indkøbs- og affaldsregistreringer uden at der skal foretages egentlige målinger i virksomhedens afkast. Ydermere er det ofte sådan, at en stor del af de nødven-dige oplysninger om mængderne af tørstof og opløsningsmidler i årets indkøb blot kan rekvireres hos leverandøren af de pågældende produkter. Når disse data er fremskaffet, kan der ganske vist være god brug for at holde hovedet koldt, hvis man ikke i forvejen er velbevandret i VOC-bekendtgørelsens bestemmelser. Men her vil konsulentassistance i en time eller to som regel kunne bringe dokumentationen på plads, og det vil formentlig være sådan, at de tilsvarende beregninger vil kunne gennemføres endnu hurtigere de følgende år.
Det skal i denne forbindelse nævnes, at dokumentationen – ligesom hvis man i stedet vælger over-holdelse af værdier for emission og diffus emission – skal indsendes til miljømyndigheden mini-mum én gang årligt, beregnet på baggrund af det aktuelle års forbrug. ”Mål-emissionen” er altså en grænseværdi, som vil ændre sig fra år til år i afhængighed af tørstofforbruget i det pågældende år.
Yderligere oplysninger.
Yderligere oplysninger og eventuel assistance kan fås ved henvendelse til artiklens forfatter, Kurt Gjaldbæk, tlf. 75 58 06 16, e-mail: kgj@milkon.dk
