23948sdkhjf

Træ- og møbelindustriens konjunkturstatus 1. kvartal 2005

Erhvervstilliden i træ- og møbelindustrien har været negativ siden tredje kvartal 2004. Et flertal på 9% af virksomhederne har ne-gative forventninger til udviklingen i første kvartal af 2005.
Kilde: Træ og Industri, Februar 2005.

Tekst Branchedirektør Lasse Jensen Træets Arbejdsgiverforening

Erhvervstilliden i træ- og møbelindustrien har været negativ siden tredje kvartal 2004. Et flertal på 9% af virksomhederne har ne-gative forventninger til udviklingen i første kvartal af 2005. Træ- og møbelindustriens forventninger er mere negative end i industrien som helhed, hvor erhvervstilliden ligger på plus 2.

Erhvervstillidsindikatoren fremkommer som en samvejning af virksomhedernes oplysninger om færdigvarelagre, samlet ordrebeholdning og produktionsforventninger (hver af disse beskrives herunder). Når indikatoren er negativ, er der flere virksomheder, der har negative forventninger end positive.

Produktionen udviklede sig negativt i fjerde kvartal og levede dermed ikke op til de positive forventninger ved kvartalets begyndelse. Produktionstallene har i 2003 og 2004 svinget dramatisk fra minus 40 til plus 40. Produktionsforventningerne til første kvartal 2005 er imidlertid positive (plus 18%), hvilket blandt andet skal ses i lyset af en forventet stigning i ordreindgangen.

Hvor produktionsforventningerne er positive, er virksomhedernes forventninger til beskæftigelsen faldet fra plus 9 til plus 4, men dog stadig positive. Produktionsforventningerne er imidlertid stigende, hvilket skaber håb for fremtiden. Det ser ud til, at et flertal af virksomhederne forventer at kunne øge produktionen uden at øge beskæftigelsen.

Ordrebeholdningen er lavere end normalt, og set i forhold til kvartalet før er der tale om en afmatning. Forventningen til ordresituationen er dog positivt stigende og ligger fortsat på et højt niveau.

Et flertal af branchens virksomheder melder om færdigvarelagre, der fortsat ligger over normalen. Sammenlignet med industrien som helhed ligger færdigvarelagrene i træ- og møbelindustrien på et højt niveau.

Kapacitetsudnyttelsen faldt markant i fjerde kvartal 2004 til det laveste niveau siden 1998, og et flertal af branchens virksomheder melder om manglende efterspørgsel. Trods den lave kapacitetsudnyttelse forventes det - som ovenfor beskrevet - at en mindre del af branchens virksomheder forventer stigende beskæftigelse i første kvartal.

Omsætningen i de første 11 måneder af 2004 lå knap 3% over niveauet for samme periode 2003. Virksomheder inden for fremstilling af bygningstømmer og andre træprodukter har kunnet observere en vis omsætningsfremgang, mens omsætningen er faldet inden for fremstilling af stole og andre siddemøbler samt madrasproduktion. Omsætningen på eksportmarkederne er faldet markant, og derfor er branchens samlede omsætning også faldet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079