23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Flere besøgende end nogensinde på Trapholt til About Wood / Snedkernes Dag 2018

Søndag den 4. november besøgte 1100 mennesker Trapholt i Kolding for at opleve About Wood / Snedkernes Dag 2018. Det er ottende gang i træk, at Trapholt og Snedkernes Uddannelser afholder arrangementet, som år for år tiltrækker flere besøgende.

Arrangementet, som er skabt i et samarbejde mellem Trapholt Museum og Snedkernes Uddannelser, er en hyldest til det gode håndværk og design.

De mange besøgende, som er en blanding af snedkere, branchefolk og hr. og fru Danmark, mødte 15 af de mest talentfulde af dette års nyuddannede snedkere fra hele landet, da de præsenterede deres præmierede svendestykker på udstillingen.

Det som gør Snedkernes Dag til en unik udstilling for publikum er, at her ser de ikke blot på nogle flotte møbler, de møder også håndværkeren bag møblet. Publikum har lov til at røre ved de udstillede svendestykker, og de stiller spørgsmål om udformningen af møblerne, valget af træsort, samlinger, overfladebehandling osv. Hele dagen havde de 15 udstillende maskinsnedkere og møbelsnedkere travlt med at snakke med publikum.

Udover udstillingen af de præmierede svendeprøver var der også et spændende oplæg af Julie Krüger fra Brdr. Krüger om hvordan Kay Boyesen-aben bliver produceret, og publikum kunne se det demonstreret i virkeligheden på en såkaldt Abestation i anledning af Trapholts udstilling om Kay Bojesen ”Humøret i dansk design".

Se billeder af alle svendestykker i galleriet (Foto: Lasse Skov)

Snedkernes Uddannelser
Bygmestervej 5, 2
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33611080
P nummer: 1012531652

Kontaktperson

TVP
Tina Vestergaard Pedersen
Kommunikationsmedarbejder
tvp@snedkerudd.dk

Send til en kollega

0.062