23948sdkhjf

BYGGERI’18 sætter tilfredshedsrekord

| Medlemsnyhed | Indrykket af Danske Byggecentre

De besøgendes udbytte ved årets BYGGERI-messe har aldrig været højere. Det viser en ny tilfredshedsundersøgelse foretaget blandt besøgende, udstillere og medlemmer af Brancheforeningen Danske Byggecentre i forbindelse med dette års messe.

Flere end 26.000 professionelle fagfolk fra hele byggebranchen valfartede i marts til Skandinaviens vigtigste byggefagmesse, BYGGERI-messen, i MESSE C, Fredericia. Messen havde i år flere end 300 producenter og leverandører som udstillere.

Arrangørerne bag BYGGERI-messen, Brancheforeningen Danske Byggecentre, har efterfølgende gennemført en række tilfredshedsundersøgelser blandt de besøgende, udstillere og medlemmerne af Brancheforeningen Danske Byggecentre for at skabe sig et indtryk af branchens tilfredshed med messen.

Tilfredshedsundersøgelsen viser, at intet mindre end 93 pct. af de besøgende er tilfredse med udbyttet af deres besøg på messen, og at hele 84 pct. forventer at lægge vejen forbi BYGGERI’20. Det er rekord.

”De flotte resultater vidner om, at byggeriet fortsat kan hente en masse inspiration, viden og et godt netværk på BYGGERI-messen. Det er branchens samlingspunkt, hvor producenter og leverandører kommer i direkte dialog med de helt rigtige professionelle fagfolk, forhandlere og projekterende, som omvendt bliver klædt fagligt på i forhold til nye produkter og løsninger,” siger Palle Thomsen, adm. direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre.

Udstillere vender tilbage i 2020
Den store tilfredshed med byggefagmessen kan også spores blandt medlemmerne hos Brancheforeningen Danske Byggecentre, der er brancheorganisation for landets førende byggecentre, trælaster og byggemarkeder. Her er 93 pct. tilfredse med deres udbytte af messebesøget, ligesom tilfredsheden med det faglige og informative niveau hos udstillerne ligger på hele 90 pct. - en stigning på 10 procentpoint i forhold til BYGGERI’16.

”I år ydede vores mange engagerede udstillere en ekstraordinær indsats med de flotteste og mest inspirerende messestande, jeg endnu har oplevet ved en BYGGERI-messe. Samtidig så jeg topmotiverede og snakkesalige udstillere på standene, hvilket smitter af på ens faglige oplevelse,” siger Palle Thomsen.

Blandt udstillerne var 93 pct. generelt tilfredse med deres deltagelse i Fredericia, og hele 87 pct. mener, at BYGGERI-messen er vigtig i forhold til profilering over for kunder.

”Opbakningen i branchen til vores messe er stor, og vi er allerede nu i gang med at planlægge endnu en udgave af BYGGERI-messen fra den 10. marts til 13. marts 2020. Vi har endnu ikke fastlagt tema og program, men vi lover at skabe rammerne for en messe, hvor niveauet kan blive lige så højt som i år,” siger Palle Thomsen.

 

OM UNDERSØGELSERNE 

Besøgende:
93 pct. var tilfredse/meget tilfredse med BYGGERI´18 og udbyttet af deres besøg på messen
87 pct. var tilfredse/meget tilfredse med udstillernes faglige/informative niveau
75 pct. var tilfredse/meget tilfredse med nyheder og inspiration på messen
84 pct. forventer at besøge BYGGERI´20

Medlemmer:
93 pct. var tilfredse med BYGGERI’18 og udbyttet af deres besøg
90 pct. var tilfredse/meget tilfredse med fagligt/informativt niveau hos udstillerne

Udstillere:
93 pct. var generelt tilfredse med deres deltagelse på messen
87 pct. mener, at messen er en meget vigtig/vigtig profilering over for kunder

Om BYGGERI’18: 
BYGGERI’18 blev afholdt den 13.-16. marts 2018 i MESSE C i Fredericia.

BYGGERI-messen har igennem årerne positioneret sig som Skandinaviens vigtigste fagmesse for byggevarer og havde i 2018 over 300 udstillere og 26.318 besøgende

Om BYGGERI’20:
BYGGERI’20 afholdes den 10.-13. marts 2020 i MESSE C i Fredericia. Messen har fri adgang for fagfolk mod registrering.

Arrangør:  

Bag BYGGERI-messen står Brancheforeningen Danske Byggecentre, der er brancheorganisation for landets førende byggecentre, trælaster og byggemarkeder.

Brancheforeningen Danske Byggecentre: 
Egebækvej 98, 2850 Nærum, tlf. 45 80 78 77
 
E-mail: info@byggerimessen.dk

For yderligere information, kontakt:
Pressechef, Claus Bendsen, tlf. 20 26 32 96
Adm. direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre, Palle Thomsen, tlf. 45 80 78 77

Medlemsnyhed

Indrykket af
Danske Byggecentre

Egebækvej 98
2850 Nærum
Danmark
Danske Byggecentre

Send til en kollega

0.159