23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Alt lige fra skoleinteriør til designermøbler med Sveza

Vores kunde PM Interiør A/S fortæller her om de mange varierede projekter, som Sveza birkekrydsfiner anvendes til hos dem...

Birkekrydsfiner fra Sveza kan lidt af hvert. Det fungerer som bundsolidt kernemateriale til en lang række møbler og andet interiør. Og så har designere og arkitekter fået øjnene op for den æstetiske dimension af produktet. Det ved de alt om hos PM Interiør i nordjyske Vodskov.

Fra stationære klasseværelser til mobile rum
Når der skal renoveres eller bygges nye skoler, er tendensen i dag, at man går væk fra de klassiske stationære løsninger med en fast opstilling i klasseværelserne. I stedet ligger fokus nu på mobile, levende rum. Og det stiller nogle særlige krav til møblerne.

– De møbler, der bliver leveret til undervisningssektoren i dag, skal kunne holde til meget mere end førhen. Derfor bruger vi altid birkekrydsfineren fra Sveza som kernemateriale. Tidligere var spånplader det mest anvendte kernemateriale, men det er bare ikke stærkt nok på den lange bane, fortæller Jesper Møller, som ejer PM Interiør og uddyber:

– Birkekrydsfiner er et relativt tungt produkt, men vi monterer hjul på de møbler, der skal kunne flyttes, så det begrænser ikke mobiliteten på de produkter, vi leverer.

Møblerne til undervisningssektoren spænder over alt fra små skabe og borde til store opbevaringssystemer.

Krydsfiner er et designmæssigt tilvalg
Det er ikke kun på grund af sin styrke og holdbarhed, at birkekrydsfineren ofte bliver valgt som kernemateriale. Rent designmæssigt er krydsfiner også meget oppe i tiden.

– Førhen betegnede man birkekrydsfineren som en konstruktionsplade, men nu er finerens rene udtryk blevet meget populært. Vi har eksempelvis lavet kontormøbler af krydsfiner, hvor man kan se de rå kanter, fortæller Jesper Møller og fortsætter:

– Vi har oparbejdet en rigtig god knowhow på krydsfiner, og så er vi blevet meget dygtige til at sparre med vores kunder om krydsfinerens egenskaber. Her kan vi både rådgive om den stabilitetsmæssige kvalitet og hjælpe med at kombinere det med designerens eller arkitektens visuelle ønsker.

Læs resten af artiklen her

Riisfort A/S
Edwin Rahrs Vej 96
8220 Brabrand
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12790015
P nummer: 1000446030

Kontaktperson

Send til en kollega

0.063