23948sdkhjf

PKI Supply vil inspirere træbranchen

| Medlemsnyhed | Indrykket af PKI Supply A/S

PKI Supply er en stor del af Træindustriens Branchedag 2018. På dagen vil PKI Supply holde et fagligt oplæg, hvor de vil inspirere branchen til at have mere fokus på at brugen af den rigtige lim, gør produktionen både bedre og mere effektiv.

Industrilimsproducenten PKI Supply er igen i år med som samarbejdspartner til Træindustriens Branchedag d. 4. oktober på Skive College. PKI Supply skal sammen med en række andre leverandører klæde branchen på til at kunne gøre det bedre. Og netop ”Vi skal gøre det bedre” er temaet for årets branchedag.

 Hos PKI Supply ser man frem til at kunne fortælle om specialudviklede løsninger til eksempelvis vinduesproduktion og underlimning af vaske, men samtidig vil limproducenten også præsentere to produktnyheder. Det er en ny hotmelt lim, som kan bruges til kantlimning og en miljørigtig og mærkningsfri urealim, som bl.a. er velegnet til parketgulve, formspænd, massiv træ og finering.

 - Hos PKI Supply er vi glade for at være med til Træindustriens Branchedag med temaet ”Vi skal gøre det bedre”. Det passer nemlig ind i den måde, vi også arbejder på hos PKI Supply, når vi møder vores kunders produktion og produkter. Det er faktisk baggrunden for, at vi har så stor succes med vores kundetilpassede løsninger, siger Karl Brynningsen, direktør for PKI Supply.

 Og Karl Brynningsen vil fortælle meget mere om, hvordan PKI Supply arbejder med innovativ udvikling og kundetilpassede løsninger til PKI Supply’s kunder over hele Europa. Karl Brynningsen er en af de første oplægsholdere til branchedagen, og kan høres mellem 12.15 og 12.50.

Det er gratis at deltage i Træindustriens Branchedag 2018, men tilmelding er nødvendig senest fredag d. 28. september. Tilmelding på www.skivecollege.dk  

Medlemsnyhed

Indrykket af
PKI Supply A/S

Vesterballevej 29
7000 Fredericia
Danmark
PKI Supply A/S

Send til en kollega

0.116