Dansk Energirådgivning A/S etablerer kontor i Østdanmark

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk Energirådgivning A/S

Med et nyåbnet kontor i Odense er Dansk Energirådgivning A/S klar til at imødekomme den stigende efterspørgsel på energirådgivning på Sjælland og Fyn.

Da den sjællandske investeringsfond Finance Zealand for lidt over et år siden foretog en to-cifret millioninvestering i Dansk Energirådgivning A/S, var det med ønsket om at sikre fortsat vækst i virksomheden og imødekomme den stigende efterspørgsel på energirådgivning på Sjælland og Fyn.

Dansk Energirådgivning A/S er i forvejen en veletableret virksomhed, som med 23,4 % af de samlede indberettede energibesparelser i 2017 er den markedsledende uvildige rådgiver i Danmark. I takt med virksomhedens vækst er kundelisten på Sjælland og Fyn vokset støt. Partnerskabet med Finance Zealand har været med til at sikre, at Dansk Energirådgivning nu kan indfri sit ønske om at etablere et kontor i Østdanmark.
- Der er et uudnyttet potentiale for energibesparelser på Sjælland og Fyn, og vi har længe ønsket at komme nærmere vores sjællandske og fynske kunder, fortæller Dansk Energirådgivnings administrerende direktør, Michael Kamstrup Søndergaard.

I spidsen for det nye kontor, som får base i Odense, er kvalitetsansvarlig og senior projektleder Flemming Sæderup Rytter fra Dansk Energirådgivning A/S. Med over 25 års erfaring i energirådgivningsbranchen, har Flemming stor ekspertise i at give kunderne et teknisk og økonomisk overblik over konkrete muligheder for energioptimeringer.
- Vi har allerede en del kunder i regionerne i Østdanmark, hvor vi har haft stor succes med energispareprojekter inden for industri, gartneri, landbrug, biogasanlæg, færger og fiskefartøjer. Det nye kontor på Fyn giver os mulighed for at tilbyde disse kunder en mere nærliggende base for energirådgivning, samt styrke det samarbejde vi har med de sjællandske og fynske energiselskaber, fortæller Flemming Sæderup Rytter.

Med hovedkontor i Silkeborg er Dansk Energirådgivning A/S nu godt rustet til at kunne dække det danske marked for energirådgivning. Siden 2007 har virksomheden rådgivet private og offentlige virksomheder om energioptimering og -omlægning. Virksomheden har på nuværende tidspunkt 40 ansatte med stor erfaring og ekspertise inden for de fleste virksomhedstyper og processer. Med etableringen af kontoret i Odense er Dansk Energirådgivning A/S på udkig efter flere dygtige maskinmestre og ingeniører, der skal være med til at sikre de sjællandske og fynske kunder målrettet og værdiskabende energirådgivning.

 

 Du finder det nye Sjælland/Fyn kontor her:

Agerhatten 16A, Indgang 2, st. tv., 5220 Odense SØ

 

Kontakt:

Flemming Sæderup Rytter

Kvalitetsansvarlig & Senior Projektleder

Mobil: 2141 6431

fsr@danskenergiraadgivning.dk


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk Energirådgivning A/S

Glarmestervej 18B
8600 Silkeborg
Danmark
Dansk Energirådgivning A/S

Billeder & videoer

Michael

Send til en kollega

0.08