Bygherrernes fornemmelser for (BIM)-standarder #4 – Hillerød Kommune

| Medlemsnyhed | Indrykket af BIM Equity A/S

Vi har spurgt en række bygherrer, hvilke filformater de mener, byggebranchen skal anvende, når de digitaliserer og implementerer BIM. Den fjerde i rækken er Aidin Irandoust, BIM-specialist i Hillerød Kommune Ejendomme.

Gennem deres IKT-aftaler stiller bygherrer krav om filformater, når de modtager BIM-modeller. Kravstillesen har en række konsekvenser for rådgivere, entreprenører og ikke mindst bygherrerne selv. Det handler blandt andet om samarbejde på tværs af faggrænser, muligheden til at vælge den mest hensigtsmæssige software for alle involverede - og på længere sigt ejerskab til bygherrernes egne bygningsdata. Denne gang har vi spurgt Aidin Irandoust, Cand.Scient.Techn. i Bygningsinformatik og BIM specialist i Hillerød Kommune Ejendomme. 

300.000 m2 ejendomsportefølje
Hillerød Kommune råder over 193 ejendomme med et samlet areal på ca. 300.000 m2. Hillerød er i vækst, og kommunens ejendomsafdeling er en vigtig brik i udviklingen. Bygningerne skaber rum til byens vækst og rammerne for de mange forskellige aktiviteter. Hillerød Kommunes Facilities Management organisation er placeret i Ejendomme, der har ansvaret for Hillerød Kommunes ejendomme på tværs af alle serviceområder. Ejendomme er således ansvarlige for administrationen og forvaltningen af kommunale bygninger og de tilhørende udearealer; den indvendige og udvendige vedligeholdelse af bygninger og udearealer og bygningernes tekniske anlæg samt den kommunale rengøring.

LÆS OGSÅ: Bygherrer taber store summer på dårlige driftsdata

IFC versus proprietære formater
Aidin Irandoust er vores fjerde interviewperson, og vi har stillet ham de samme spørgsmål, som vi tidligere har bedt Københavns Lufthavne, DTU Campus Service og Molio om at besvare.

Q: Synes du, at man som bygherre bør kræve proprietære fil-formater eller åbne standarder?

Aidin Irandoust: ”På nuværende tidspunkt er vi nødt til at stille krav om både IFC og originalformat.” 

Q: Hvad er årsagen til at vælge åbne formater?

Aidin Irandoust: ”Vi kan ikke diktere rådgivernes værktøjer og kan derfor heller ikke stille krav om et specifikt software-format. Rådgiverne skal benytte de værktøjer, som de føler sig bedst tilpas med. Med åbne filformater kan vi udnytte systemernes interoperabilitet, som sikrer byggeprojektets parter flest mulige data med mindst mulig manuel indtastning. Ved at efterspørge åbne formater ved vi, som udgangspunkt, hvad vi får, da datamodellens struktur er standardiseret og tilgængelig. Med proprietære filformater ved vi ikke om datastrukturen ændres ved nye versioner af formatet. Vi kræver dog også originalformater, fordi ikke alle dele af de åbne filformater endnu er fuldt ud implementeret i den software, branchen benytter.”

LÆS OGSÅ: Bygherreportalen sikrer bygherrer brugbare driftsdata

Q: Hvilket fil-format vil du anbefale, at man som bygherre stiller krav til afleveres af rådgivere og entreprenører?

Aidin Irandoust: ”Som offentlig byg- og driftsherrerorganisation stiller vi krav om IFC, i forbindelse med vores komplekse byggeprojekter og selve afleveringen. Det er vigtigt for os, at rådgiverne arbejder med de systemer, som er IFC-certificerede, netop for at øge kommunikation mellem systemerne. Så vi stiller krav om IFC, men det er også vigtigt at efterspørge specifikke deludsnit (MVD) af IFC, som dækker vores konkrete behov, så vi hverken for få eller for mange informationer i modellerne.”

Q: Er IFC-formatet modent nok til at levere de relevante informationer til bygherrerne?

Aidin Irandoust: “Ja, IFC kan sagtens indeholde alt, hvad vi har brug for, men vi oplever, at software-producenterne stadig mangler en større implementering af IFC for at tilfredsstille alle vores behov, uden at vi selv skal indtaste og tilpasse de ønskede data i vores systemer.”

Mere om IFC?
Vil du vide mere om IFC, åbne standarder og OpenBIM? Bliv klogere på www.buildingsmart.org  

Medlemsnyhed

Indrykket af
BIM Equity A/S

Strandlodsvej 6B, 3.
2300 København S
Danmark
BIM Equity A/S

Send til en kollega

0.105