23948sdkhjf

Ruko præsenterer nyt EPD-bibliotek

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ruko A/S

Siden 2008 har ASSA ABLOY gjort en stor indsats for at bidrage til en mere bæredygtig og gennemskuelig industri ved at deltage i EPD-programmet.

Siden da er det lykkedes ASSA ABLOY at kommet op på ikke mindre end 250 produktspecifikke EPD-certificeringer, der har til formål at hjælpe med at skabe større indsigt i produkternes miljømæssige fodaftryk.

For at gøre det så nemt som muligt for vores kunder, at danne sig et overblik over det brede udvalg af produktspecifikke EPD’er, har Ruko nu lanceret et online EPD-bibliotek. I EPD-biblioteket får du en samlet oversigt over EPD’er for ASSA ABLOY-produkter på det danske marked. Her kan alle lige fra arkitekter, entreprenører og producenter til alment interesserede kunder hente EPD’er for en række af vores produkter. ”I Ruko søger vi at skabe transparens overfor vores kunder. Det bidrager EPD-biblioteket i høj grad til, og vi ser det derfor som en spændende nyhed, der forhåbentlig vil være til gavn gennem mange kommende byggeprojekter i Danmark” udtaler Martin Krohn, leder af Ruko's Arkitektrådgivning.

Træf informerede produktvalg

Hvis du ikke er arkitekt, entreprenør eller lignende, spørger du nu muligvis dig selv – hvad er en EPD overhovedet? Til alle, der ikke kender til EPD’er - på dansk også kendt som en miljø-produktdeklaration – er det en international rapport, der dokumenterer, hvordan et produkt påvirker miljøet igennem hele dets livscyklus. EPD’er fortæller historien for ​​produkter i en rapport, med fokus på produktets miljømæssige fodaftryk, gennem dets globale opvarmningspotentiale, graden af ozonnedbrydning, eventuelle vandforurening etc. Udover dette kan EPD’er omfatte produktpåvirkninger, i form af ændringer i anvendelse, eventuelle toksicitetsrisici, såvel som virksomhedernes miljøinitiativer.  

En EPD skal ikke ses som en blåstempling af et produkt, og selvom et produkt har en EPD, er det ikke en garanti for at de forskellige miljømæssige kriterier er blevet opfyldt. En EPD skal i stedet ses som et oplysningsværktøj, der gør det lettere for arkitekter, entreprenører og producenter at få et overblik over produkters miljømæssige påvirkning og bæredygtige styrker og svagheder, så de bedre kan træffe informerede produktvalg.

Vælg grønnere løsninger med vores EPD-bibliotek

Ved hjælp af EPD-certificerede løsninger fra ASSA ABLOY, har du mulighed for at gøre dit byggeprojekt grønnere og reducere dets miljømæssige påvirkning. Vi sørger løbende for, at vores EPD-bibliotek holdes opdateret, så du altid kan finde en opdateret oversigt over vores EPD-certificerede produkter her.

Hvis du har fået lyst til at blive klogere på vores EPD-bibliotek og grønne indsatser, kan du læse meget mere her.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ruko A/S

Marielundvej 20
2730 Herlev
Danmark
Ruko A/S

Send til en kollega

0.13