BIM skaber bygherrens business case hos Sangberg

| Medlemsnyhed | Indrykket af BIM Equity A/S

Grundige analyser af kunder og projekter kombineret med tidlig inddragelse af BIM resulterer i en gennemarbejdet business case hos Sangberg Arkitekter.

Sangberg Arkitekter er en yngre arkitektvirksomhed, der udspringer af de prisvindende Polyform Arkitekter. Ethvert Sangberg projekt er resultatet af en effektiv designproces med et simpelt og bæredygtigt hovedgreb, baseret på æstetiske grundregler om proportioner. Dette kobles med grundige analyser, der resulterer i den rigtige arkitektoniske løsning, som bygherren på et tidligt stadie tager ejerskab til.

Tagkronen

Det er også tilfældet med Tagkronen i Vanløse – et rent boligprojekt og et vellykket eksempel på byfortætning, der skaber brugbare kvadratmeter på tagfladen af et indkøbscenter under renovering. Det samlede projekt hedder Kronen, hvoraf Tagkronen er boligdelen lavet i samarbejde med POLYFORM, WERK Arkitekter, H+ Arkitekter, Leonard Designarkitekter, Grontmij, Ingholt Ingeniører, Tetris A/S for Apollovej ApS. Detaljerne i Tagkronen er dikteret af materialernes egenskaber med en integration af landskab og byudvikling, da det er en styrke at sammentænke de tre elementer fra starten.

BIM skaber bygherrens business case

Et tæt og tidligt samarbejde med bygherrer og developere resulterer i en forståelse for værdigrundlaget og den bagvedliggende business case, hvilket også i højere grad gør det muligt for arkitekten at påvirke projektet. På Tagkronen brugte Sangberg BIM til at gennemføre volumenstudierne og analyserede sig allerede fra starten sig frem til hvilke arealer og mængder, hvilket sikrerede bygherren et positivt investeringsafkast. Dispositionsforslaget blev udviklet i ARCHICAD, og BIM-modellen blev brugt i det videre projekteringsforløb. Dette sikrede en rød tråd gennem hele projektet og en effektivisering af arkitektens arbejdsgange, da de kunne skitsere og projektere i den samme model.

Kompleksiteten stiller store krav til samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører

Byggerier som Tagkronen indeholder store tekniske udfordringer blandt andet i forbindelse med forsyninger og nedføring af laster. Dette stiller krav til samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. ”Hvordan kan vi hjælpe ingeniørerne med at finde alternative løsninger”, spørger Thomas Walcher, associeret partner hos Sangberg.

”Som udgangspunkt kræver det som minimum et fælles mindset, hvor alle forstår og respekterer hinanden. BIM er med til at speede processen op, så man hurtigere kan se omfanget og konsekvenserne af de løsninger, der afprøves digitalt. Hvad sker der, når man slanker søjlerne? Der kommer flere kvadratmeter, men prisen for søjler øges. Hvis alle er oppe på beatet og hurtigt kan generere denne form for studier, giver det en synergi, som hjælper alle projektets parter og dermed resulterer i et optimeret projekt.”, forklarer Thomas Walcher. 

LÆS OGSÅ: Fra ”co-operation til collaboration” – BIM i landskabet hos JUUL | FROST Arkitekter

Udveksling af fagmodeller

Samarbejdet på tværs af rådgiverteamet fungerer som udgangspunkt via udveksling af fagmodeller, der samles for at sammenligne de forskellige knudepunkter mellem rådgivernes faggrænser. De eneste udfordringer opstod omkring indsættelsespunkter og lagkombinationer, så generelt fungerede samarbejdet fantastisk. ”Det er især smart, at man et kritisk sted i modellerne kan lave et snit gennem flere fagmodeller og lynhurtigt se udfordringerne ved en given løsning”, udtaler Thomas Walcher og supplerer ”Med Tagkronen formåede vi at skabe et bymiljø, som er enestående i København. Vi fortætter på en overbevisende måde og skaber et unikt rum, der brillerer i sin ekstreme tæthed og samtidig bibeholder en menneskelig skala. Vi er lykkedes med at bygge bæredygtigt - både materialemæssigt, da vi bygger et træhus, og socialt, da vi bygger stationsnært, så beboerne ikke har behov for en bil. Derudover er Tagkronen det første Københavnske boligprojekt som er underlagt reglen om 25% almennyttige boliger.”

LÆS OGSÅ: Om overfladen og det usynlige design - Schønherr og BIM 

Godt begyndt, er halvt fuldendt

Hos Sangberg giver ordsproget ”Godt begyndt, er halvt fuldendt” muligvis mere mening end hos andre arkitektvirksomheder: Helt tidligt i projektstadiet udnytter Sangberg ARCHICADs iboende egenskaber til at analyse, teste og udvikle en bæredygtig business case, der simultant skaber værdi bygherrer, rådgivere og brugere. 

Dette er en forkortet udgave af et større interview med Thomas Walcher, associeret partner hos Sangberg. Læs hele interviewet på BIM Equitys hjemmeside her >>  

Medlemsnyhed

Indrykket af
BIM Equity A/S

Strandlodsvej 6B, 3.
2300 København S
Danmark
BIM Equity A/S

Billeder & videoer

1.31.21.5

Send til en kollega

0.082