23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Konference om Cirkulært design og sporbarhed

Den 17. maj inviterer Teknologisk Institut, InnoBYG og CØ HUB til gratis konference med fokus på cirkulært design og sporbarhed. Er det fremtidens byggebranche eller blot en illusion?

Bygge- og anlægsbranchen har fået øjnene op for cirkulær økonomi, hvor den helt store udfordring og mulighed er byggeaffald. Det handler om minimering af affald, om hvordan vi designer vores byggerier og vores byggepladser og ikke mindst om sporbarhed. Vi skal vide hvad vi bygger ind i vores byggeri og hvordan vi skiller det ad igen – og vi skal være helt sikre på, at vi bygger sundt og uden giftige stoffer.

I den cirkulære verden er mulighederne mange. Alligevel bliver ikke alle gode ideer til markedsnære løsninger. Men hvordan griber vi de mange muligheder og realiserer dem, uden at gå på kompromis med sundhed, sikkerhed og bygbarhed?

OM KONFERENCEN
På denne konference ser vi på realistiske muligheder og på, hvordan vi skal navigere i en cirkulær verden af design, sporbarhed og dokumentation – en nødvendighed, hvis vi for alvor skal have det cirkulære ind under huden og gøre affald til det grønne guld.

MØD BLANDT ANDRE 
NCC Danmark, Miljø– og Fødevareministeriet, Komproment, Vandkunsten, Realdania By & Byg samt Teknologisk Institut.

PRAKTISK INFO
Konferencen afholdes torsdag d. 17. maj, 2018, fra kl. 09.30-15.45, på Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup, indgang 1, konferencesalen.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt.

Læs mere og tilmeld via InnoBYG

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116
P nummer: 1003119709

Kontaktperson

CVL
Christine Vodsgaard Larsen
Faglig leder
+45 72 20 21 49 chla@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.047