23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Rigtige Mænd indtager BYGGERI’18

Er du en rigtig mand? Nu får du mulighed for at hamre din mester én over nakken, give din kollega klaps i at være hurtig på knapperne eller smadre din konkurrent i at tage kegler, når Rigtige Mænd indtager BYGGERI’18.

Du husker måske, da Søren Smed, Lindy, Rasmus, Krabbe, Flemming og de andre Rigtige Mænd fra DR1s programserie viste ølmaver, flæskekinder og dårlige vaner frem i bedste sendetid.


Nu indtager de BYGGERI’18 sammen med Rigtige Mænd Sjakket og Rigtige Mænd Løbet. På standen vil der være masser af konkurrencer, og du kan også hilse på et par af de Rigtige Mænd fra TV og få en snak om, hvordan det går med æg til morgenmad, to liter vand om dagen og træning med gutterne.

”På vores stand får du blandt andet mulighed for at konkurrere på dine reflekser, balance og styrke. Det får pulsen op på en sjov måde, og du får chancen for at hamre din mester én over nakken, give din kollega klaps i at være hurtig på knapperne eller smadre din konkurrent i at tage kegler. De allerbedste og hurtigste lærlinge, svende og mestre bliver hver time præmieret,” siger Maria Arndal, kommunikationskonsulent hos Dansk Firmaidrætsforbund, der er en af samarbejdspartnere bag Rigtige Mænd-projektet, som fortsætter:

”BYGGERI’18 bliver fyldt med rigtige mænd. Messen er derfor en oplagt mulighed for os for at komme ud at tale med håndværkere om hele Rigtige Mænd-universet og inspirere dem, der ikke er i gang, til at komme i gang med motion sammen med andre. Vi ved, at håndværkere og andre rigtige mænd gerne vil konkurrere, men helst i et fællesskab. Derfor forsøger vi med et univers, hvor der er fokus på fællesskab og god humor. Sådan kan vi motivere til en sundere hverdag – og ingen bliver mødt af løftede pegefingre eller sundhedsfloskler,” siger Maria Arndal.

Du finder Rigtige Mænd lige ved hovedindgangen til messehallerne.

Rekordmange events på BYGGERI’18
BYGGERI-messen, der løber af stablen den 13.-16. marts i MESSE C i Fredericia, oplever i år flere events, demonstrationer og konkurrencer end nogensinde før, hvilket er med til at krydre de fire tætpakkede messedage.

”Det er ikke kun Rigtige Mænd, som virkelig har gjort noget ud af deres stand og messeaktiviteter. I år har vi flere hundrede events, hvilket tæller alt fra at skrue skruer ned på tid og produktdemonstrationer til 5-kamp med brancherelevante discipliner og spændende konkurrencer. Det skaber både liv og god stemning blandt vores besøgende og de 300 messestande, som virkelig har gjort sig umage i år,” siger Palle Thomsen, direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre.

Du kan følge med i de spændende events, som udstillerne har på deres stande i løbet af BYGGERI´18 på http://events.byggerimessen.dk/

Events opdateres løbende helt frem til og under messen.

--

Fakta om Rigtige Mænd-projektet

  • Tv-programmerne om Rigtige Mænd blev vist på DR1 i 2015 og 2017. 

  • Alle mænd kan blive en del af det gratis digitale træningsfællesskab Rigtige Mænd Sjakket på www.rigtigemænd.dk. 

  • Den 5. juni 2018 på Fars Dag afholdes det landsdækkende Rigtige Mænd Løb i 31 byer over hele landet. 

  • Nordea-fonden støtter projekt Rigtige Mænd frem til juni 2018. 

  • Dansk Firmaidrætsforbund er projektejer og står for at afvikle Rigtige Mænd Løbet. Produktionsselskabet MakeitBee har co-produceret Rigtige Mænd sæson 1 og 2 med DR Aarhus og står for udvikling og drift af Rigtige Mænd Sjakket. 

  • Syddansk Universitet forsker i projektet, primært omkring det digitale community, der skal binde projektet sammen og holde motivationen oppe hos de deltagende mænd. 


Om Rigtige Mænd Sjakket?
Rigtige Mænd Sjakket er en online platform, hvor alle danske mænd kan melde sig til og lave hold. Her får I træningsprogram og tips til, hvordan I kan opnå en lidt sundere livsstil – men uden at knække halsen på fitnessabonnementer og mål om at træne op til en ironman på 3 måneder.

I Sjakket er der fokus på, at fællesskab, konkurrence og god værkstedshumor skal være motivationen til en sundere hverdag, og ingen bliver mødt af løftede pegefingre eller sundhedsfloskler.

Om Rigtige Mænd Løbet?
Rigtige Mænd Løbet er et stjerneløb for 3-mands-hold, hvor to cykler og én løber. Deltagerne på holdet følges ad, men må gerne bytte mellem at cykel og løbe undervejs. Løbet er ca. 10 km. langt og man løser syv udfordrende, sjove og skæve teamopgaver undervejs. Alle kan være med – uanset fysisk tilstand, da holdene selv bestemmer, hvor mange teamopgaver de vil løse undervejs. Løbet afholdes 31 steder rundt om i landet på Fars Dag den 5. juni kl. 18.30 i samarbejde med kommunerne og med hjælp fra de lokale idrætsforeninger.

For mere information om Rigtige Mænd kontakt: 

Kommunikationskonsulent – Dansk Firmaidrætsforbund, Maria Arndal – ma@firmaidraet.dk 


--

Om BYGGERI’18: 
BYGGERI’18 afholdes den 13.-16 marts i MESSE C i Fredericia. Messen har åbent dagligt fra kl. 09.30 – 17.00 med fri adgang for fagfolk mod registrering.

BYGGERI-messen har igennem årerne positioneret sig som Skandinaviens vigtigste fagmesse for byggevarer og havde ved seneste afholdelse i 2016 over 300 udstillere og 26.000 besøgende.

Arrangør:  

Bag BYGGERI-messen står Danske Byggecentre, der er brancheorganisation for landets førende byggecentre, trælaster og byggemarkeder.

Brancheforeningen Danske Byggecentre: 
Egebækvej 98, 2850 Nærum, tlf. 45 80 78 77
 
E-mail: info@byggerimessen.dk



Messecenter:  

MESSE C, Fredericia 
Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia, tlf. 75 92 25 66
E-mail: messec@messec.dk 



For yderligere information, kontakt
Pressechef, Claus Bendsen, tlf. 20 26 32 96
Adm. direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre, Palle Thomsen, tlf. 45 80 78 77

 

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047