HEM Denmark ansætter ny Head of Sales
HEM Denmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Claus Juhl Hugger som ny Head of Sales som led i virksomhedens fortsatte udvikling efter investering i nyt domicil samt udvidelse af produktions- og lagerkapaciteten. Claus skal får en central rolle i at omsætte virksomhedens vision til praksis og sikre sammenhæng mellem kundernes behov og HEM Denmarks løsninger inden for materialer, bearbejdning, dokumentation og logistik.
Pr. 1. februar 2026 har HEM Denmark A/S ansat Claus Juhl Hugger som ny Head of Sales. Ansættelsen sker som et led i HEM Denmarks fortsatte udvikling, hvor styrkelse af salgsorganisationen er et naturligt næste skridt efter den nyligt gennemførte investering i nyt domicil og udvidelse af produktions- og lagerkapaciteten.
Claus kommer med erfaring fra ledende salgs- og projektroller, senest med ansvar for komplekse, kundetilpassede løsninger til større industrielle aktører – herunder internationale projekter med høje krav til koordinering og leveringssikkerhed. Derudover har han en solid brancheforankring fra tømmerhandlerbranchen og indgående kendskab til professionelle kunders hverdag og beslutningsprocesser.
Hos HEM Denmark får Claus en central rolle i efterlevelsen af HEMs Vision:
”at sikre simplicitet, ansvarlighed og ekstraordinær service for vores partnere – i en kompleks verden”
Claus vil være med til at bygge bro mellem kundernes behov og HEMs individuelt tilpassede løsninger – uanset om det det drejer sig om materialevalg og bearbejdning, dokumentation og compliance eller logistik og levering.
– Claus har stor erfaring med at forstå kundens forretning og omsætte komplekse behov til løsninger, der fungerer i praksis. Det er afgørende for den måde, vi arbejder på hos HEM Denmark, hvor opgaven er at skabe overblik og sikre løsninger, der holder – også når kundernes virkelighed er kompleks, siger Bo Heilskov, CCO, HEM Denmark A/S.
Med ansættelsen styrker HEM Denmark sin rolle som samarbejdspartner for industrielle kunder, der både efterspørger stabilitet i materialeflowet og løbende udvikling af sortiment, løsninger og samarbejder.
Claus vil i den kommende tid møde både eksisterende og nye kunder rundt om i landet som en del af sin opstart hos HEM.