F&B-delegation til Dubai og Abu Dhabi med Miljø- og Fødevareministeren i spidsen
Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen besøger De Forenede Arabiske Emirater fra 19. til 21. februar 2018.
Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen besøger De Forenede Arabiske Emirater fra 19. til 21. februar 2018. I den anledning har danske virksomheder inden for mad- og drikkevarer mulighed for at tage del i en dansk delegation og pitche produkter og services direkte til nøglebeslutningstagere i landet.
Fødevaresektoren i De Forenede Arabiske Emirater (FAE) vokser stødt og dette skaber store muligheder for danske virksomheder. Derfor inviterer Eksportrådet i Dubai i samarbejde med Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer nu danske virksomheder med på en dansk F&B-delegation til Dubai Abu Dhabi. Med den danske Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen i spidsen får de danske virksomheder mulighed for at pitche deres produkter og/eller services direkte til nøglebeslutningstagere i FAE.
Delegationen finder sted fra d. 19. til d. 21. februar (under Gulfood-udstillingen i Dubai) og det koster 14900 DKK at være med. Du kan læse meget mere samt se det tentative program hér.