23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Wood Supply
Del siden
Annonce

Temadag om træbaserede terrændæk og lavemissionsbyggeri

På denne temadag møder du syv eksperter fra hele byggeriets værdikæde, der deler viden og erfaringer fra projekter, hvor løsningerne allerede er i brug. Få konkrete strategier, praktiske cases og mulighed for at stille spørgsmål direkte til oplægsholderne.

Udløber
10. september 2025

På temadagen får du viden, erfaringer og konkrete værktøjer, som du kan bruge direkte i dit arbejde. Du møder fagfolk fra hele byggeriets værdikæde – rådgivere, ingeniører, entreprenører og arkitekter – der deler deres erfaringer med træbaserede terrændæk, skruepæle og svømmende dæk.

Du får blandt andet:

  • Indblik i strategier til at leve op til de skærpede klimakrav.
  • Konkrete eksempler på fundamentløsninger og terrændæk i praksis.
  • Viden om både statiske, geotekniske og udførelsesmæssige aspekter.
  • Mulighed for at stille spørgsmål og deltage i faglig debat på tværs af byggeriets aktører.

Kurset afholdes 8. oktober i Glostrup og den 9. oktober i Horsens.

› Se kursusprogram

› Læs mere og tilmeld dig kurset

___________________________________________________________

Dagens oplægsholdere og emner

Maria Rosenberger Petersen, LCA Specialist – Chefkonsulent, Artelia 
Hvordan bruger man EPD’er i praksis? Maria introducerer dig til, hvad en EPD er, hvordan den udarbejdes, og hvordan den kan bruges som værktøj til materialevalg – med fokus på træbaserede produkter, biogent kulstof og bortskaffelse. 

Mads Wagner, LCA Specialist – Afdelingsleder, Artelia 
Hvordan kan man reducere CO₂-aftrykket og samtidig leve op til BR18’s grænseværdier? Mads viser eksempler på strategier fra konkrete projekter og ser på terrændækkets rolle i den samlede klimapåvirkning. 

Dagmar Øye, Fagingeniør, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma 
Hvilke statiske forhold skal du være opmærksom på ved skruepæle og svømmende terrændæk? Dagmar giver indblik i byggesystemer, bæreevne, stabilitet og lastoverførsel. 

Jens Jakob Porsmose, Geoteknisk Ingeniør, Andreasen & Hvidbjerg 
Hvad kræver det geoteknisk at bygge på skruepæle? Jens Jakob gennemgår de nødvendige undersøgelser, krav til bæreevne og korrosionsbeskyttelse – og deler erfaringer fra projekter, hvor løsningerne allerede er i drift. 

Jakob Kock, Teknisk Direktør, Adserballe & Knudsen 
Hvordan fungerer træbaserede terrændæk på skruepæle i praksis? Jakob deler erfaringer om bygbarhed, fugtsikring og radonsikring samt inspektionsmuligheder på konkrete projekter. 

Jonas Werin Bengtson, Projektchef – Afdelingsleder, Core Home 
Hvordan projekteres og udføres svømmende terrændæk med CLT på EPS? Jonas fortæller om robuste løsninger til fugt- og radonsikring samt praktiske erfaringer fra udførte projekter. 

Jonas Aarsø, ark. maa. Co-founder, Nikolova/Aarsø Arkitekter 
Hvilke alternativer findes der til de traditionelle fundamenter? Jonas præsenterer tre udviklede løsninger med limtræ på celleglas – og deler erfaringer fra konkrete cases i Tversted, Hvidkilde og Hampens Hus. 

Afslutning: Debat med oplægsholderne 
Her får du mulighed for at stille spørgsmål direkte til eksperterne og være med i dialogen om, hvordan byggeriet kan tage næste skridt mod lavemission.

Træinformation
Lyngby Kirkestræde 14
2800 Kongens Lyngby
Lyngby-Taarbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57009012

Kontaktperson

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047