23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Eksportrådet i Nordamerika Åbner Døren til Biogassens Verden og Byder Andrew Kessler Velkommen

Eksportrådet i Nordamerika opskalerer Energi og Miljø teamet og har derfor sat fokus på biogas, affald og genbrug. En sektor hvor danske innovative løsninger kan sætte sit præg på det Nordamerikanske marked.

I den anledning er Andrew Kessler netop blevet en del af Energi og Miljø teamet, der hører under Eksportrådet i Nordamerika. Andrew er eksportrådgiver og står i spidsen for en fjerde sektor i fokus kaldet ”Waste and Recycle Advisory (WRA)” med fokus på biogas, affald og genbrug. Andrews primære rolle er at promovere danske løsninger indenfor biogas.

Andrew har erfaring fra flere forskellige virksomheder i New York og London, hvor han har beskæftiget sig med investeringer, selskabsfinansiering, fusioner og virksomhedsoverdragelser. I 2010 stiftede han sin egen virksomhed ved navn ”Turning Earth”, der arbejdede med at omdanne organisk affald til biogas. Andrew Kessler har en stor viden indenfor genanvendelse og biogas, og har en finger med i en række forskellige tiltag som ”U.S. Composting Council” og ”Waste Association of North America”. Derudover deler han gerne ud af sin viden og erfaring når han er afsted som foredragsholder.

”Jeg har set meget frem til at arbejde som en del af det danske Eksportråd. Vores mission er at sammenkoble danske kompetencer med de mange muligheder der er i Nordamerika”, fortæller Andrew Kessler.

Til dagligt sidder Andrew i Washington D.C., men har fra d.3-8. juli rejst rundt i Danmark for at blive klogere på de danske løsninger.

”Jeg skal mødes med forskellige danske virksomheder med henblik på at skabe relationer og definere nogle konkrete målsætninger for WRA”, forklare Andrew.

Er du interesseret i at høre mere, eller i at tage en snak med Andrew, kan han kontaktes på Tel.: +1 (202) 797 5324 eller a-mail: andkes@um.dk.

 

Udenrigsministeriet - The Trade Council
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43271911
P nummer: 1003388448

Kontaktperson

CLP
Celine Leonhard Poulsen
celpou@um.dk

Send til en kollega

0.047