23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stor investeringslyst hos landets håndværkere forud for Danmarks største byggerimesse

I marts 2025 mødes op mod 30.000 håndværkere og øvrige af byggeriets fagfolk fra hele landet i fire dage på Danmarks største byggerimesse, BYGGERI’25, i MESSE C i Fredericia. Som led i forberedelserne af messen, der afholdes for 20. gang, har Danske Byggecentre gennemført en rundspørge blandt landets håndværkere og øvrige fagfolk, som kommer på messen fra hele landet. Den viser bl.a., at flere end to ud af tre forventer at investere i nye værktøjer det kommende år. ”Vigtigt for os at være med”, lyder det fra DEWALT.

”Hele 69 procent af håndværkerne siger, at de forventer at investere i nye værktøjer det kommende år. Denne investeringslyst er et virkelig godt udgangspunkt for de flere hundrede udstillere, der på BYGGERI’25 møder tusinder af nysgerrige håndværkere fra hele landet. Der er da også stor interesse for messen, som vi er i fuld gang med at forberede,” siger Palle Thomsen, adm. direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre, der arrangerer BYGGERI’25, som sætter fokus på fremtidens byggeri. 

Udover de mange udstillere og spændende nyheder byder messedagene således også på en række seminarer og såkaldte ’Mesters time’, hvor en række eksperter og fagfolk under overskriften ’Fremtidens byggeri’ giver en et indblik i den udvikling, der vil ske de kommende år.

DEWALT: Vigtigt for os at være med 
Rundspørgen, der bl.a. handler om fremtidens investeringslyst, er via sociale medier foretaget blandt håndværkere og øvrige fagfolk fra hele landet. For DEWALT, der igen udstiller på BYGGERI’25, er tallene for investeringslysten en understregning af betydningen af at være med, hvor kunderne er.

”Det er super vigtigt for os at være på BYGGERI’25. Vi ved, at vores kunder glæder sig til at se vores spændende nyheder. Vi er i år især stolte over det nye DEWALT POWERSHIFT™ system – en serie kraftfuldt værktøj designet til at optimere arbejdsgangen på byggepladser. Men vi har selvfølgelig også andre spændende nyheder med og glæder os rigtig meget til at vise dem alle frem," siger Søren Oskær fra DEWALT, der vil være til stede alle dage på messen. 

20. gang messen afholdes
BYGGERI’25 forventes som i tidligere år at samle op mod 30.000 besøgende og omkring 250 udstillere, der i løbet af messens fire dage vil præsentere og rådgive håndværkere og øvrige fagfolk om de nyeste og bedste produkter, ny viden og nye løsninger. 

”Messen er samlingssted for hele branchen. Det er nu 20. gang, at tusinder af fagfolk på tværs af projekterende, udførende og leverandører kommer på messen, og med udgangspunkt i deres dagligdag kan mødes i øjenhøjde og både se og snakke om nyheder, produkter og løsninger på en anden måde end i en hektisk dagligdag’” lyder det fra Palle Thomsen, adm. direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre.

OM BYGGERI’25 
BYGGERI-messen er Danmarks største byggerimesse for byggevarer og afholdes hvert andet år i MESSE C i Fredericia. I år er det 20. gang, messen finder sted. Det sker fra 18. til 21. marts 2025. 

Bag BYGGERI-messen står Danske Byggecentre, der er brancheorganisation for landets byggecentre, trælaster og byggemarkeder.  

BYGGERI-messen arrangeres i samarbejde med ca. 300 leverandører, som – fordelt på ca. 28.000 kvm. – udstiller produkter og løsninger. Messen besøges af byggeriets fagfolk fra hele landet.   

Læs mere om BYGGERI'25 her.

For yderligere oplysninger: 
Pressechef Claus Bendsen, claus@bendsens.dk, 20263296

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714

Kontaktperson

Send til en kollega

0.031