Seks ud af ti danske ejerledere kender ikke værdien af deres virksomhed – men tror den er steget
Ny international Monitor fra Marktlink viser, at 58 procent af ejerlederne i Danmark ikke kender værdien af deres virksomhed. Seks ud af ti (57%) mener, at værdien er steget det seneste år. Og 62 procent forventer at værdien af deres virksomhed øges de kommende 12 måneder.
Marktlink Monitor er baseret på interview med 1066 nordeuropæiske ejerledere. Undersøgelsen tager temperaturen på det europæiske M&A-marked blandt ejerledere, der har mellem 20-200 medarbejdere i Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og UK.
”Hos Marktlink i Danmark oplever vi stigende interesse for salg blandt danske og skandinaviske SMV-ejerledere. De udviser større optimisme, både når det gælder virksomhedens nuværende og kommende værdi, og tror på stor efterspørgsel i markedet. Men det er klart, at går man i salgstanker, så er første skridt for en ejerleder at kende de parametre som markedet og potentielle købere vurderer virksomheds værdi ud fra. De parametre stemmer erfaringsmæssigt nemlig ikke altid overens med ejerlederens egen oplevelse. Men vi ser også, at når ejerlederne igangsætter en M&A-proces, så bliver de mere realistiske i deres vurdering i takt med, at de får mere indsigt i processen for virksomhedssalg,” siger Jesper Fogh Duelund, dansk Managing Partner i Marktlink.
Forhandlingsposition afgør værdiansættelse
Ifølge Jesper Fogh Duelund, kan en dybere forståelse af, hvad der afgør en virksomheds reelle købspris hjælpe danske ejerleder med en mere retvisende værdiansættelse og godt afsæt for en exitstrategi:
“En teoretisk værdiansættelse af virksomheden er et godt udgangspunkt for en ejerleder, men dog bestemt ikke slutpunktet. Den reelle købspris vil nemlig med stor sandsynlighed være en anden end den teoretiske, fordi pris også afgøres af forhandlingspositionen.
Vi er derfor også nødt til at se på virksomhedens værdi afhængigt af salgsprocessen. Får vi de rigtige konkurrerende købere på banen, der bliver overbevist om værdien i virksomhedens fremtidige potentiale, vil købsprisen stige. Det er vigtigt at se på værdiansættelse i bred forstand. Den største uoverensstemmelse mellem sælger og køber er oftest, at køber ikke føler samme sikkerhed for, hvor godt virksomheden kan klare sig i fremtiden”.
Optimisme endnu højere udenfor Danmark
Marktlink Monitor viser også, at trods positive takter hos de 57% danske ejerledere, der vurderer, at værdien af deres virksomhed er øget det seneste år, så ligger danskerne stadig lavest på optimisme-skalaen i forhold til ejerledere fra de andre europæiske lande. Hele 74% fra Belgien, 73 % fra UK, 72% fra Tyskland og 68% fra Holland tror nemlig, at værdien af deres virksomhed er steget de seneste 12 måneder.
”Vores Monitor-undersøgelse viser rigtig nok, at optimismen er endnu højere udenfor Danmark. Men til gengæld er antallet af danske iværksættere, der forventer, at deres virksomhed vil falde i værdi de kommende år fire gange lavere end det europæiske gennemsnit. Nemlig på blot 4 procent mod et europæisk gennemsnit på 15 procent. Så her er danskerne de mest optimistiske. Og med god grund. Takket være positiv økonomisk udvikling det sidste årti ser vi fortsat et sælgers marked og både nationale og internationale købere viser interesse for skandinaviske virksomheder.
Efter leveringsvanskeligheder i COVID-tiden og efterfølgende geopolitiske usikkerheder har mange virksomheder fået øjnene op for værdien af kvalitets- og leveringssikkerhed. Dette har ført til en øget ”home-shoring” af underleverandøropgaver, der tidligere blev sendt øst-over.
Et højaktuelt eksempel hvor Marktlink i Danmark netop har været eksklusiv finansiel rådgiver, er svenske Inissions køb af norske AXXE. Her styrker de to leverandører af avanceret industriel elektronik deres skandinaviske udbud for nordeuropæiske producenter,” slutter Jesper Fogh Duelund, dansk Managing Partner i Marktlink.