23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Teknos modtager EcoVadis guldmedalje for bæredygtighedsindsats

I marts 2024 modtog Teknos EcoVadis guldmedaljen for vores bæredygtighedsindsats. Teknos er blandt de top 5% ud af mere end 130.000 virksomheder, der er vurderet af EcoVadis verden over.

Ifølge EcoVadis' metode klarede Teknos sig bedst inden for følgende kategorier: Miljø, Arbejde og Menneskerettigheder samt Bæredygtige Indkøb.

Her er nogle af vores seneste resultater:

  • Vi har reduceret mængden af "bekymrende" stoffer* med 95% i forhold til vores samlede råmaterialeforbrug
  • 97% af vores direkte indkøb er dækket af Teknos’ leverandørkodeks
  • En markant forbedring i vores sikkerhedsresultater i 2023, med en reduktion på 21,3% i antallet af arbejdsulykker** sammenlignet med 2022

Bæredygtighed er en central del af Teknos’ strategi, og EcoVadis guldmedaljen bekræfter vores indsats, siger Paula Salastie, CEO og ejer af Teknos Group: "Det er tydeligt, at malingsindustrien er i en fase, hvor sikkerhed og bæredygtighed prioriteres. Hos Teknos arbejder vi tæt sammen med vores leverandører og kunder for at udvikle den næste generation af maling. Maling som påvirker miljøet mindre, forlænger levetiden på vores kunders produkter og er sikrere at håndtere og bruge.”

Paula udtaler: ”Vi er stolte af, at vores arbejde med at handle mere etisk og udvikle mere bæredygtige processer og produkter igen er blevet anerkendt med EcoVadis guldmedaljen. At være blandt de top 5% af alle virksomheder, der blev vurderet, er en stor anerkendelse, der vil inspirere os fremadrettet.”

”For os handler bæredygtighed om meget mere end produkter og processer,” fortsætter Paula. ”Som en familieejet virksomhed betyder mennesker alt for os, og sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi stræber efter at skabe en god arbejdsplads, hvor folk kan trives og udvikle sig. Vi tror på at skabe langsigtede relationer med alle vores interessenter, fra kunder til de samfund, vi opererer i. På den måde kan vi støtte dem i at nå deres bæredygtighedsmål.”

Teknos blev en del af EcoVadis-netværket i 2018 og modtog første gang en guldmedalje i 2022.

Mere information om Teknos' bæredygtighedsstrategi, mål og resultater findes i vores 2023 NFI-rapport.

*I 2023 reducerede vi mængden af REACH SVHC med 95% i forhold til vores samlede råmaterialeforbrug sammenlignet med 2018.

**LTIFR: antallet af hændelser, der resulterer i mindst én dags fravær pr. en million arbejdstimer.

***Siden grundlæggelsen i 2007 er EcoVadis vokset til at blive en af de største og mest anerkendte udbydere af bæredygtighedsvurderinger for virksomheder. De har et globalt netværk med mere end 130.000 vurderede virksomheder. Deres metode er baseret på internationale bæredygtighedsstandarder, herunder Global Reporting Initiative, FN’s Global Compact og ISO 26000, og vurderer virksomheder på tværs af mere end 220 forskellige typer af indkøb og i over 180 lande.

Om Teknos:
Teknos er en global virksomhed, som producerer maling og overfladebehandlingsprodukter. Vores løsninger understøtter dine bæredygtighedsmål, optimerer produktionsprocesser og styrker din konkurrenceevne på et krævende marked.

Teknos A/S
Industrivej 19
6580 Vamdrup
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK85551612
P nummer: 1003213320

Kontaktperson

TL
Thomas Lorenzen
Commercial Director
+45 40867569 thomas.lorenzen@teknos.com

Send til en kollega

0.031