23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Häfele leverer træskuffer til Håndværkskollegiet

Häfele har leveret fingertappede træskuffer til Håndværkskollegiet i Horsens, der åbner til marts.

Når håndværkerlærlinge flytter ind i de 72 kollegieboliger på Håndværkskollegiet i Horsens, flytter de ind i et fællesskab, der er gennemsyret af godt håndværk. Et håndværk, der kan opleves helt ind i fælleskøkkener og klædeskabe, som bl.a. er udstyret med Häfeles fingertappede træskuffer.
 
”Kollegiet bliver et af tre fyrtårne, der skal sætte håndværksfagene på agendaen, inspirere lærlingene og danne rammen om faglige og sociale fællesskaber. Det er vi selvfølgelig stolte af at være en del af,” siger Kevin Sørensen, direktør hos Bygholm Maskinsnedkeri, der har leveret inventar til kollegiet, bl.a. i samarbejde med Häfele, som har leveret fingertappede træskuffer og skuffeudtræk.

Knasteg på mål

Kollegiet, der åbner til marts, er både et håndværksmæssigt og arkitektonisk mesterværk. Således har der også været en række arkitektoniske krav til udtryk og materialer som bl.a. knasteg – et materiale, der ofte frasorteres og som kan være svært at arbejde med.
 
”Normalt udfyldes knasttræ med kit eller også frasorteres det. Derfor har det været afgørende med en samarbejdspartner, der har kunnet skræddersy og levere en stor volumen af fingertappede træskuffer i knasteg i den helt rigtige kvalitet, som blender flot ind i kollegiets øvrige inventar,” forklarer Kevin Sørensen.

I samarbejde for succesfuldt projekt

Ikke nok med at træsorten skulle matche kollegiets inventar, så skulle leveringen af træskuffer til de 72 boliger og 6 fælleskøkkener også times og tilrettelægges.
 
– Normalt bestiller vi overfladebehandlingen gennem Häfele, hvorefter skufferne bliver leveret direkte hos os. Men da skufferne skulle specialolieres for at matche kollegiets øvrige inventar, bestilte vi skufferne ubehandlet og fik dem sendt direkte til overfladebehandleren i Danmark, forklarer Kevin Sørensen og tilføjer:
 
– Med så omfattende et projekt hvor skufferne har skullet leveres i portioner på faste tidspunkter, og hvor der samtidig har været flere forskellige leverandører involveret i én opgave, kan der nemt gå knas i det. Gennem hele processen har Häfele både været fleksible og punktlige, og det har været helt essentielt for vores logistik og arbejdsflow – og for at vi har kunnet lykkes med projektet.

Fingertappede træskuffer på mål

Häfeles fingertappede træskuffer kommer fra udvalgte træsorter fra bæredygtig skovdrift i Sydtyskland, hvor træet tørres og bearbejdes til at modstå ændrede klimaforhold. Skufferne tilpasses projektets unikke mål og fås med en række forskellige overfladebehandlinger, grebsudskæringer og indretningsløsninger.

Læs mere om træskuffer på mål fra Häfele

Fakta:
Bygherre: Fonden for Håndværkskollegier/BRFfonden
Totalentreprenør: Nordstern
Arkitekter: Cubo Arkitekter og Danø Arkitekter
Ingeniør: Tri-Consult
Landskabsarkitekter: Schønherr

Häfele Danmark A/S
Elskjærbakken 3
7800 Skive
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21287903
P nummer: 1004827547

Send til en kollega

0.172