23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dokumentation er en forudsætning for en mere bæredygtig byggebranche

Netværk skaber værdi og bringer både ny viden og muligheder for nye samarbejder med ind hos de virksomheder der engagerer sig. Skal du med i netværksgruppen for dokumentation af mere bæredygtigt byggeri?

Selvom dokumentation kan lyde kedeligt og tørt, så er dokumentation også en forudsætning for, at vi lykkes med en mere bæredygtig, herunder mindre klimaskadelig, byggebranche. Derfor stiller WE BUILD DENMARK, sammen med Teknologisk Institut skarpt på lige netop dokumentation i en ny møderække i 2024.

I Danmark sætter den nationale strategi for bæredygtigt byggeri mål og rammer for en bæredygtig omstilling af byggeriet. Med strategien stilles bl.a. krav til klimapåvirkningen fra nybyggeri i et livscyklusperspektiv, og grænseværdier indfases gradvist i perioden frem mod 2029. Derfor skal branchen være klar til at levere dokumentation i takt med, at kravene bliver skærpede.  

Solid faglig viden – og netværk
Det er WE BUILD DENMARK, Teknologisk institut og en række andre videnspartnere som vil sikre, at byggebranchens aktører får hjælp til de kommende udfordringer med dokumentation, og derfor inviterer de branchen til vidensdeling, dialog og matchmaking på tværs af værdikæden gennem ”Netværksgruppen for dokumentation af bæredygtigere byggeri”.  

- Netværksgruppen startede i 2022, men det er ikke for sent at komme med, og som det ser ud lige nu, er der planlagt møder til og med 2024, forklarer Sofie Frydkjær Witte, konsulent fra Teknologisk Institut, som bl.a. er en af dem, som faciliterer netværksmøderne.

I 2023 blev der afholdt to møder i netværket, hvor fokus var på ”nye og kommende krav til dokumentation af bæredygtighed i byggeriet” samt ”EPD’er som dokumentationskilde”. Møderne var populære, og det regner Sofie Frydkjær Witte også med, at møderne i 2024 bliver. 

- På netværksmøderne bringer vi højaktuelle emner på dagsordenen og diskuterer praksisnære problemstillinger på tværs af de deltagende virksomheder. På den måde får vi repræsenteret værdikæden bredt og ser problemstillingen fra flere vinkler, siger Sofie Frydkjær Witte.

I 2024 afholder netværket yderligere fire møder og her er temaerne ”Dokumentation til certificeringer for nybyggeri og renovering”, "Test og dokumentation af byggematerialer”, ”Renovering og transformation” og ”Nye krav på byggepladsen”.

Sofie Frydkjær Witte håber, at der vil møde mange virksomheder op på tværs af branchen. Netop tilstedeværelsen af aktørerne er dét der giver den gode diskussion og dialog og det giver perspektiv, samt forståelse på tværs. Hun håber også, at netværksmøderne kan være rammen for og give anledning til tværprofessionelle partnerskaber, der i sidste ende kan være medvirkende til nye løsninger. 

- Det her emne er vigtigt og ikke noget man kommer udenom, hvis man ønsker at være med til at flytte sin virksomhed i en mere bæredygtig retning – og det er den retning de fleste efterhånden ved, at de skal løbe i, siger Sofie Frydkjær Witte.

Vær med ”i den virkelige verden”
For at deltage i netværket skal virksomheder eller organisationer være medlem af WE BUILD DENMARK.  

- WE BUILD DENMARK er bygge- og anlægsbranchens nationale klyngeorganisation og som virksomhed er der meget værdifuld viden at hente her både i vores netværksgruppe og i det hele taget, forklarer Lars Holm, Innovationskonsulent i WE BUILD DENMARK.

I 2024 er netværksmøderne fysiske møder, der afholdes i Odense.

- Selvom der er mulighed for at lytte med online under alle de faglige indlæg, så er det en fordel at være med fysisk, da man får mest ud af netværksøvelserne og dialogen om de praksisnære problemstillinger, når man deltager fysisk, forklarer Lars Holm.

Rum til alle og den enkelte
Ideen med netværket er bl.a. at skabe et forum, hvor deltagerne kan få adgang til nyeste viden vedrørende dokumentation af det bæredygtige byggeri og de problemstillinger der opstår koblet til dette. Men også, at alle kan bidrage med en praksisnær tilgang til hvad der er de mest aktuelle og/eller kommende krav i både DK og EU specifik for den enkelte deltager.

- Med netværket forsøger vi at skabe et forum for indsigt, debat og erfaringsudveksling mellem de forskellige aktører byggeriet. Målet er at opnå fælles forståelser af, hvorfor det er vigtigt med dokumentation, og ikke mindst at møderne kan bidrage til at etablere nye samarbejder på tværs af aktørerne i byggeriets værdikæde, slutter Sofie Frydkjær Witte og giver ordet til en af de deltagere som var med på mødet d. 4. december om ”EPD’er som kilde til dokumentation”.

- Der var en god stemning og fælles forståelse af og for, at det er nyt for mange”, siger Andreas Holländer fra KH Trade, der også blev inspireret til et øget samarbejde med et større byggemarked og fik en ny indgangsvinkel til at øge samarbejdet med både nye og eksisterende kunder, ved at deltage. 

Vil du vide mere, så hold øje med WE BUILD DENMARKS hjemmeside, hvor netværksmøderne lanceres i takt med, at programmet kommer på plads. Næste møde afholdes mandag d. 11. marts 2024 kl. 9-12 i Odense. Tilmeld WBDK´s nyhedsbrev: Tilmeld nyhedsbrev | WE BUILD DENMARK , så får du underretning om program og tilmeldingsmuligheder. De næste møder forventes afholdt i maj, september og oktober 2024.

Netværksgruppen i regi af WBDK finansieres under bevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116
P nummer: 1003119709

Kontaktperson

CVL
Christine Vodsgaard Larsen
Faglig leder
+45 72 20 21 49 chla@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.032