NYHED: Fyrretræ tager Skandinavien med storm
Vi har gemt på en lille hemmelighed, som vi nu er klar til at fortælle. Efter stor efterspørgsel på det skandinaviske marked, kan vi nu offentliggøre, at vi også tilbyder vores massive trævarer i fyrretræ.
Fyrretræ bliver den 9. træsort i vores faste træsortsortiment, inden for produktionen af trævarer i massivt træ.
Nu kan vi tilbyde træproduktioner i både: eg, røget eg, valnød, hvid og brun ask, ahorn, birk, bøg og fyrretræ. Dette udvidede sortiment giver køkkenindretningsvirksomheder og snedkerer en bredere palet at arbejde med, hvilket muliggøre flere unikke og personlige indretningsløsninger.
Vi har bemærket en stigende efterspørgsel af den stilfulde træsort, specielt på det nordiske marked. Forbrugerne søger i stigende grad mod dette træ, for at skabe en lys og hyggelig atmosfærer i deres hjem. Derved er fyrretræet populært, da det både tilføjer varme, men også er et tidløst designelement.
Vi bestræber os på at være frontløbere, og sørge for altid at have de varer tilgængelige, som kunderne efterspørger. Derfor er vi stolte af at kunne tilbyde denne udvidelse af vores populærere træsortiment.
Er du interesseret i at høre mere om vores trævarer, er du altid velkommen til at kontakte os på: +45 7640 8888 eller på mail info@aabling.dk