23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Diatom tager klimaforandringerne alvorligt med bæredygtige produktløsninger

I mere end 50 år har Diatom A/S markeret sig som en ledende handelsvirksomhed inden for tekniske materialer. Nu tager virksomheden klimaengagementet til næste niveau gennem et spændende samarbejde med Bostik.

Udløber
14. november 2030

Firmaet Diatom A/S blev grundlagt for over 50 år siden og ejes i dag af den svenske industrikoncern Indutrade.

For Diatom er bæredygtige løsninger helt essentielle, og de vil gerne være med til at sætte et positivt klimaaftryk og gøre en forskel.

DIATOMS ENGAGEMENT I BÆREDYGTIGHED

Det har stor betydning for Diatom, at de kan tilbyde deres kunder bæredygtige produkter. Årsagen herpå er blandt andet, at klimaforandringerne er et stort fokusområde for dem.

Andreas Gerbaulet har været ansat hos Diatom i mange år og fungerer som produktchef for virksomheden, der holder til i Hvidovre.

- Vi tager ansvar i forhold til FN’s klimamål. For os er det vigtigt, at vi handler hurtigt på klimaforandringerne. De har deres konsekvenser, og dem skal vi reagere på. Det har vi et ansvar for, fortæller Andreas Gerbaulet og fortsætter:

- Som handelsvirksomhed vil vi selvfølgelig også gerne hjælpe vores kunder med at vælge industriprodukter, der begrænser skader på vores klima, miljø og medarbejdere.

- Mange af vores store kunder har implementeret bæredygtighedsstandarder og stiller derfor krav til deres underleverandører om bæredygtighed, miljøhensyn og social ansvarlighed. Ved at opfylde disse krav kan vi opretholde et godt samarbejde og styrke vores position som pålidelig leverandør og samarbejdspartner.

STIGENDE EFTERSPØRGSEL PÅ GRØNNERE PRODUKTER

Diatoms kunder er miljøbevidste, og det er noget, de som virksomhed kan mærke.

- Efterspørgslen efter mere grønne produkter blandt kunderne er stigende. De danske virksomheder, som vi handler med, er deres ansvar bevidst.

- Vi oplever, at kunderne blandt andet inden for elektronikindustrien, fokuserer på mindre skadelige materialer, ansvarlig produktion, herunder reduktion af energiforbruget og sikre arbejdsforhold.

- Det er vores opgave som leverandør at finde de bedst egnede produkter, der belaster miljø og medarbejdere mindst muligt, siger Andreas Gerbaulet.

Hvad er det, som kunderne efterspørger?

- Kunderne efterspørger produkter, der sikrer, at deres medarbejderes helbred ikke belastes. Derfor er det vigtigt for os at kunne levere produkter uden sundhedsfarlig mærkning.

- Tilsvarende efterspørges produkter, der ikke skader naturen, og derfor tilbyder vi for eksempel også biologisk nedbrydelige smøremidler, fortæller Andreas Gerbaulet og fortsætter:

- I elektronikindustrien leverer vi ligeledes mange løsninger inden for robotteknologi og automatisering til at hjælpe den grønne omstilling på vej. Med automatisering af produktionen kan virksomheder producere mere effektivt og opnå en mere ensartet produktion og færre fejl.

- Derudover hjælper automatisering virksomheder med at reducere energiforbruget og dermed CO2-udledningen.

- Medarbejdere skånes ydermere for udsættelse for f.eks. kemikalier samt repetitivt arbejde, som kan være hårdt og skadeligt for kroppen.

NYT SAMARBEJDE MED BOSTIK

Diatom har indgået et samarbejde med en ny leverandør i form af Bostik, der ligeledes har bæredygtighed meget højt på dagsordenen.

- Bostik er en virksomhed, som fremstiller en lang række limtyper til industri- og konsumentmarkedet. De ejes i dag af franske Arkema, og både Arkema og Bostik har stor fokus på social ansvarlighed og bæredygtig produktion, siger Andreas Gerbaulet og fortsætter:

- Bostiks kerneforretning er at levere lim til automobilindustrien, elektronikproduktion, luksusvarer såvel som medicinal- og MRO-industrien (Maintenance, Repair and Operations).

En af de ting, der gør Bostik til en bæredygtig producent, er, at de har en masse produkter uden faremærkning. Andreas Gerbaulet uddyber:

- De (Bostik, red.) er grønnere på den måde, at de har lanceret en lang række produkter, som er fri for faremærkning. Dette gør produkterne mere sikre for medarbejderne og mere bæredygtigt end andre tilsvarende limprodukter.

Hvordan adskiller Bostiks produkter sig fra konventionelle kemiske produkter?

- Ja, så kommer vi lidt ind i noget kemi. Bostik har jo blandt andet sine mærkningsfrie produkter, der er baseret på methoxyethyl cyanoacrylate modsat andre ethyl cyanocrylate-produkter, som gør, at de er mere sikre i anvendelse. Der er f.eks. ingen eller meget lidt ubehagelig lugt.

BOSTIK INVESTERER I GRØN OMSTILLING

Hvordan adskiller Bostiks produkter sig så fra andre bæredygtige kemiske produkter? F.eks. fra andre leverandører?

- Hvis man taler lidt generelt, så kan man sige, at Bostik og Arkema er løbende bestræbet på at udvikle deres portefølje af bæredygtige produkter, og derfor er det jo ikke slut med de produkter, som vi nu har taget ind, siger Andreas Gerbaulet og uddyber:

- Men bare for at nævne et par eksempler, så er Arkema en kæmpe kemivirksomhed, som årligt omsætter for 8,7 milliarder euro. De bruger årligt 261 millioner euro på forskning og udvikling af nye produkter, og af disse 261 millioner bliver 65 procent i dag brugt på bæredygtige projekter.

- Der forskes også i anvendelse af biologisk nedbrydelige produkter, vedvarende produkter fremfor engangsprodukter, letvægtsmateriale for at nedbringe energiforbruget i transportsektoren, genanvendelse af materialer, vedvarende materialer og produktion uden PFAS-stoffer.

- Alt dette har overbevist os om, at vi med Bostik har fundet en partner, som styrker vores grønne profil både umiddelbart og på længere sigt.

MÅL FOR FREMTIDEN

Diatom forventer og tror på, at en positiv bæredygtighedsprofil er vejen frem, og de håber på, at deres værdier og visioner kan være med til at tiltrække nye kunder i fremtiden.

- Diatom har altid været på forkant med udviklingen. Som markedsleder er det vigtigt at kunne levere produkter fra de bedste producenter på markedet.

- Vi har altid stræbt efter den bedste løsning til vores kunder, og det vil vi også gøre fremover. En positiv bæredygtighedsprofil styrker ligeledes vores omdømme som en pålidelig og ansvarsfuld partner, hvilket kan tiltrække nye kunder og forretningsmuligheder, lyder det fra Andreas Gerbaulet.

Som Andreas Gerbaulet har været inde på længere oppe i artiklen, så er det vigtigt for Diatom, at de fokuserer på FN’s klimamål, og sådan skal det også være fremadrettet, hvilket skal afspejles i deres valg af leverandører.

Hvad er Diatoms mål med hensyn til at udvide sortimentet af bæredygtige produkter?

- Vi er jo i bund og grund en handelsvirksomhed, og som sådan er vi afhængige af at finde de rette leverandører, som deler vores opfattelse af bæredygtighed, og som ikke mindst opfylder de krav til produkterne, som vores kunder stiller.

- Vi har så valgt at fokusere på en række af de mål, som FN har sat som generelle mål for at opnå bæredygtighed, og dette skal gerne afspejle sig i vores valg af leverandører, og vi er derfor bestræbt på hele tiden at finde nye leverandører, som deler vores filosofi på den grønne omstilling, siger Andreas Gerbaulet.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Diatom forventer at tage andre leverandører ind med bæredygtige produkter, er produktchef Andreas Gerbaulet klar i mælet.

- Ja, det er helt klart vores forventning at tage flere leverandører ind, som kan levere bæredygtige produkter eller som producerer mere bæredygtigt end andre. Det er dog også vigtigt at nævne, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten eller leveringssikkerheden på vores produkter, så omstillingen skal gå hånd i hånd med det serviceniveau, som vores kunder er vant til og forventer af os.

- Derudover skal vi hele tiden være kritiske omkring vores leverandører og deres opfattelse af bæredygtighed. Det gælder ligeledes vores kommunikation over for vores kunder. Vi ønsker reelle, holdbare, bæredygtige løsninger og ikke greenwashing, lyder det afslutningsvis fra Andreas Gerbaulet. 

YDERLIGERE INFORMATION

Har du spørgsmål til Bostiks Born2Bond produktsortiment, kontakt produktchef Susanne Jensen på tlf. 3634 2715 eller e-mail sj@diatom.dk

BORN2BOND FRA BOSTIK

Læs mere om om Born2Bond-produkterne:

Light Lock UV-lim fra Bostik.
Anaerobe lim-produkter fra Bostik.
Ultra cyanoacrylatlim fra Bostik

BÆREDYGTIGHED I DIATOM

Læs mere om bæredygtighed i Diatom.

Læs mere på Diatoms hjemmeside.

Diatom A/S
Avedøreholmen 84
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK53284310
P nummer: 1002002990

Kontaktperson

SJ
Susanne Jensen
Produktchef - Silikone
+45 3634 2715 sj@diatom.dk

Send til en kollega

0.031