23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Trængsel på Trapholt til About Wood – Snedkernes Dag 2023

Over 1000 besøgende valgte søndag den 5. november at lægge vejen forbi Trapholt, hvor 20 af årets højst præmierede snedkersvendestykker var udstillet. De nyuddannede svende præsenterede selv deres møbler og det var noget, der tiltrak publikummer. Hele dagen igennem blev der snakket om teknikker, samlinger, materialer samt tanker om de udstillede møbler.

Det var tolvte gang, at Trapholt den første søndag i november arrangerede About Wood, hvor de i samarbejde med Snedkernes Uddannelser, havde inviteret 20 nyuddannede snedkersvende til at udstille svendestykker.

Det er hvert år en fantastisk dag, hvor de smukke omgivelser summer af entusiasme og flot håndværk. I år var ingen undtagelse.

De 20 udstillende snedkersvende blev alle udlært maskinsnedker eller møbelsnedker i 2023 og har modtaget bronze eller sølv ved svendeprøven.

Snedkernes Uddannelser
Bygmestervej 5, 2
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33611080
P nummer: 1012531652

Kontaktperson

TVP
Tina Vestergaard Pedersen
Kommunikationsmedarbejder
tvp@snedkerudd.dk

Send til en kollega

0.048