23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Rekordmange udstillere tilfredse med BYGGERI’23

Udstillerne på BYGGERI-messen har aldrig været mere tilfredse end i 2023. Hele 96 procent er tilfredse med deres deltagelse. Særligt antallet af besøgende, fagligheden og muligheden for personlig dialog begejstrer. Det viser en undersøgelse foretaget blandt de besøgende, udstillerne og medlemmerne af Brancheforeningen Danske Byggecentre. I en digitaliseret verden er det personlige møde mere værd end nogensinde, lyder det fra arrangørerne.

Flere end 300 producenter og leverandører var i marts på plads på Danmarks største bygge-fagmesse, BYGGERI-messen, i MESSE C i Fredericia. Og de havde nok at se til. 

Knap 28.000 fagfolk fra hele byggebranchen var således forbi som besøgende, hvilket er det højeste antal i 13 år. Tilfredsheden med messen er da også rekordhøj.

Hele 96 procent af udstillerne svarer således i en tilfredshedsundersøgelse, foretaget af IFO Institut for Opinionsanalyse for arrangørerne bag BYGGERI-messen, Brancheforeningen Danske Byggecentre, at de er tilfredse med deres deltagelse på messen. 

Er og skal være branchens samlingssted
”Vi kommer ikke meget tættere på fuld tilfredshed med messen. Det er vigtigt. For BYGGERI-messen er og skal være branchens samlingspunkt. Det er og skal være stedet, hvor producenter og leverandører kan komme i direkte dialog med byggeriets udøvende fagfolk, forhandlere og de projekterende,” siger Palle Thomsen, adm. direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre, der hæfter sig ved udstillernes tilfredshed med de besøgende og netop dialogen med dem. 

Det personlige møde har aldrig været mere relevant
Ni ud af ti (89 pct.) udstillere er således tilfredse eller meget tilfredse med antallet af besøgende. Lige så mange (87 pct.) er tilfredse eller meget tilfredse med de besøgendes seriøsitet og 88 pct. svarer, at dialogen med de besøgende har høj eller meget høj værdi. Det er rekordmange.

”Vi kan høre på udstillerne og se på tallene i undersøgelsen, at i en stadig mere digitaliseret hverdag har det personlige møde en kæmpestor værdi. BYGGERI-messen som mødested for branchens aktører har aldrig været mere relevant,” siger Palle Thomsen.

Det bekræftes af Jan Haslund, der er sales director hos Milwaukee Danmark:
”Vi lægger meget vægt på at tale med vores kunder, så det var en virkelig god oplevelse at være på BYGGERI’23 og snakke direkte med både med slutkunder og vores samarbejdspartnere ude i butikkerne.” 

Besøgende kommer igen i 2025
Den store tilfredshed med byggefagmessen viser sig også blandt de besøgende. 86 pct. er tilfredse med deres udbytte af messen og otte ud af ti (78 pct) forventer at vende tilbage, når messen afholdes igen i foråret 2025. 

Også blandt medlemmerne hos Brancheforeningen Danske Byggecentre, der er brancheorganisation for landets byggecentre, trælaster og byggemarkeder og arrangør af messen, er der stor tilfredshed. Ni ud af ti er tilfredse med messen, ligesom de bekræfter værdien af, at branchen mødes. 89 pct. svarer således, at det, de vægter højest på messen, er samværet med kunder, leverandører og medarbejdere.

Hos Brancheforeningen Danske Byggecentre er arbejdet med at planlægge BYGGERI’25 gået i gang. 

”Vi er i færd med at se på temaer, seminarer og program til den næste messe. Vi fokuserer på at skabe rammerne for en messe, hvor niveauet kan blive lige så højt som i år, og hvor det fysiske møde mellem udstillere og kvalificerede besøgende fortsat har højeste prioritet.” siger Palle Thomsen.

 

OM UNDERSØGELSERNE 

Udstillere 
• 96% er tilfredse/meget tilfredse med deres deltagelse på messen 
• 87% er tilfredse/meget tilfredse med de besøgendes seriøsitet og kvalitet 
• 89% er tilfredse/meget tilfredse med antallet af besøgende 
• 88% mener dialogen med byggecentrenes kunder har høj/ meget høj værdi 

Besøgende 
• 86% er tilfredse/meget tilfredse med BYGGERI´23 
• 84% er tilfredse/meget tilfredse med udstillernes faglige/informative niveau 
• 78% forventer at besøge BYGGERI´25 (kun 5% siger nej, 16% ved ikke)

DBs medlemmer 
• 88% er tilfredse/meget tilfredse med BYGGERI´23 
• 89% er tilfredse/meget tilfredse med det faglige/informative niveau hos udstillerne 
• 89% vægter samvær med kunder, leverandører og medarbejdere højest 

 

For yderligere information, kontakt:
Pressechef, Claus Bendsen, tlf. 20 26 32 96
Adm. direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre, Palle Thomsen, tlf. 45 80 78 77

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714
P nummer: 1002705928

Kontaktperson

Send til en kollega

0.031