23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sørensen Læder fejrer 50-års jubilæum

Danmarks førende producent af eksklusive og bæredygtige læderkollektioner, Sørensen Læder, fejrer sit 50-års jubilæum i 2023. En bemærkelsesværdig milepæl, der afspejler fem årtier fyldt med ekspertise, håndværk, innovation og en dyb passion for læder.

Siden Sørensen Læder blev grundlagt i 1973, har den midtjyske virksomhed haft som mission at producere bæredygtigt læder af højeste kvalitet samtidig med, at de søger at inspirere til en bred vifte af anvendelsesmuligheder. Gennem årene er Sørensen Læder vokset til at blive en global frontløber inden for læderindustrien. I dag er virksomhedens lager i Lystrup hjemsted for over 20.000 huder, som spænder over mere end 30 forskellige kollektioner og hele 450 forskellige farver. 

”Vi er stolte af vores lange historie og vores bidrag til at udbrede kendskabet til læder som naturmateriale. Vores mål er fortsat at inspirere til læders anvendelse på alternative overflader i forskellige sammenhænge. En stor tak skal lyde til vores dedikerede medarbejdere, samarbejdspartnere og loyale kunder for deres støtte og tillid gennem årene,” siger Louise V. Sørensen, der er CEO & Partner i Sørensen Læder.

Rejsen startede i en garage
Det var Arne Sørensen, der i 1973 begyndte sin imponerende læderrejse ved at arbejde med store huder til møbelindustrien i sin garage i Egå nær Aarhus. Hans hustru, Karin V. Sørensen, var ansvarlig for leverancer af skind til modebranchen. I 2001 trådte sønnen, Mads Sørensen, ind i virksomheden, og i 2006 blev datteren, Louise V. Sørensen, en integreret del af teamet. I dag fungerer søskendeparret som henholdsvis CEO og CCO i Sørensen Læder og ejer hver især halvdelen af firmaet.

Inspirere til brug af læder
På virksomhedens hovedkontor er deres eget læder det gennemgående materiale i indretningen for at inspirere alle besøgende til at eksperimentere med læder på forskellige overflader. Møbler, bordplader, rumdelere, skabe, æsker, kontorstole, bolde og objekter er alle udført i læder. Dette tilfører en taktil dimension til en bred vifte af elementer, så besøgende kan opleve læderets unikke egenskaber og udforske dets kreative potentiale.

Kvalitetstjek i hånden
Hos Sørensen Læder udgør den håndholdte sorteringsproces og interne kvalitetskontroller nøglen til den høje kvalitet og holdbarhed, der gennem mange år har været et særligt velbevaret varemærke for virksomheden. På hovedkontoret gennemgår hvert eneste stykke læder en omfattende række tests, hvor erfarne og dygtige eksperter evaluerer alt fra tykkelse og udseende til slidstyrke og modstandsdygtighed. Denne respekt og passion for naturmaterialet afspejler sig direkte i det slutprodukt, som kunderne modtager. Dette understøtter virksomhedens tilgang til ansvarligt forbrug og bidrager til en lang levetid i den cirkulære økonomi.

Bæredygtighed er højeste prioritet 
Virksomhedens succes er ikke kun blevet båret af deres eksklusive læderkollektioner, men også af deres engagement i bæredygtighed og miljøansvar. Sørensen Læder arbejder aktivt på at reducere deres miljømæssige fodaftryk i alle faser af læderets livscyklus. Som en del af virksomhedens engagement i ESG og FN’s verdensmål stræber Sørensen Læder blandt andet efter at certificere kollektioner, hvor læderet er blevet evalueret af tredjeparter for at sikre, at de opfylder de strenge retningslinjer for bæredygtig produktion. 

”I et hastigt skiftende forretningslandskab er fokus på ESG af største betydning. Vi stræber efter at være frontløber som et godt eksempel i vores branche og inspirere til gennemsigtighed, ansvarlighed og positiv forandring. Vores bæredygtighedsprofil fungerer som pejlemærke, der guider vores beslutningsprocesser og sikrer, at vi fortsætter med at træffe ansvarlige valg, der gavner planeten og kommende generationer,” siger Louise V. Sørensen.

Sørensen Læder A/S
Lægårdsvej 19
8520 Lystrup
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK50828514
P nummer: 1001956576

Kontaktperson

SH
Stine Hjulmann
Content & Communications Specialist
sh@sorensenleather.com

Send til en kollega

0.031