23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Jens Haahr Jensens 25 år hos Moldow

I dag den 1. maj kan vi hos Moldow fejre, at Jens Haahr Jensen har været ansat hos os i 25 år.

Jens er oprindeligt uddannet smed og sidenhen teknisk assistent. Han kom til Moldow i 1998 og startede i en stilling som projektleder. Det viste sig hurtigt, at han havde interesse og flair for salg, og snart blev en stor del af hans arbejde fokuseret på dette. Siden da har han som sælger af vores udsugnings-, filter- og maleanlæg til det danske marked bidraget til den positive vækst og udvidelse af kundebasen.

Jens er en inkarneret sælger, som har fokus på at levere gode og driftssikre løsninger til vores kunder baseret på deres behov. Han nyder både kunders og kollegaers respekt, og med sin viden, behagelige og servicemindede personlighed og høje energiniveau sørger han for at skabe et godt samarbejde og langvarige relationer med kunder i hele Danmark.

Udover arbejde bruger Jens tid på aktiviteter med sin kone, to udeboende børn og børnebørnene og på sin cykel på landeveje og i skove.

Dagen markeres internt i firmaet og under private forhold.

Hvis du har behov for at få kigget på din virksomheds proces- eller spånudsugning, procesventilation, maleanlæg eller energitoptimering af disse, så tøv ikke med at kontakte Jens på jhj@moldow.com eller via vores kontaktformular på hjemmesiden.

Moldow A/S
Jørgen Hansens Vej 1
6670 Holsted
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK18630036

Send til en kollega

0.031