23948sdkhjf
Del siden
Annonce

CO-RO opgraderer End Of Ice Packing Line

CO-RO i Frederikssund har de opgraderet deres ”End of Ice Packaging line” ved at fuldautomatisere en stor del af processerne. Det har resulteret i produktivitets- og kapacitetsforøgelse, skabt ensartethed i produkterne og forbedret arbejdsmiljøet.

  • Øget produktivitet
  • Forbedret arbejdsmiljø
  • Højere kvalitet og ensartede produkter

CO-RO er storproducent af frugtbaserede drikkevarer og frys selv is, som de leverer ca. 180 millioner enheder af om året på verdensplan. Som følge af stigende efterspørgsel på Sun Lolly-is, er der behov for at producere endnu flere is end tidligere. Netop dét er én af grundende til, at CO-RO har foretaget en opgradering af deres eksisterende ”End of Ice Packaging line”. Det har de gjort ved at fuldautomatisere anlægget med en løsning leveret af REO-PACK.

Fra manuelt til automatisk set-up

Før opgradering til det nye anlæg, foregik processen med mere end 20 år gamle maskiner – og i et ressourcetungt anlæg, der indebar mange manuelle funktioner – specielt i forhold til håndtering af paller.  

Det gav sig til udtryk i mange arbejdsprocesser, som var meget mandskabskrævende. Det var både i forhold til robotten, der skulle indstilles manuelt til den aktuelle produktion med valg af palletype, æsketype og antal lag på pallen, men også når robotten skulle fodres med paller samt fjernelse af pallerne. CO-RO havde desuden en udfordring med manglende bufferkapacitet på pallebanerne, hvilket var tidskrævende, da det betød meget kørsel frem og tilbage med paller. De tomme og færdige paller skulle ligeledes køres til og fra robotten, dernæst kørsel til og fra folieomvikling, pålægning af topfolie samt fastgørelse af folien på pallen og supplering med tomme paller. Samtidig skulle palleetiketterne manuelt hentes frem fra produktionspapirerne og printes ud inden de til sidst blev manuelt sat på pallerne.

De mange manuelle opgaver har selvfølgelig også haft en indvirkning på arbejdsmiljøet, hvilket også har været en årsag til denne opgradering. Så med et ønske om at forøge kapacitet, afskaffe tunge løft og ensidigt gentagende arbejde samt dårlige arbejdsstillinger generelt, blev der truffet et valg om at investere i et fuldautomatiseret anlæg. Valget faldt på REO-PACK, da de kunne stå for alle processer i projektet. I denne løsning er robotten dog leveret af en anden leverandør, da CO-RO havde et ønske om at anvende deres tidligere huskendte robotleverandør.

I Lolly-afdelingens pakkeri er der nu installeret et fuldautomatiseret anlæg med pallemagasiner til hver af tre palletyper, en ¼-pallekran, der kan placere 4 stk. ¼-paller ovenpå en EU-palle, et par transfervogne samt bufferbaner til ventende paller. Derudover indebærer anlægget en folievikler med integreret topfoliepålægger, en ny etiketteprinter til fuldautomatisk påsætning af pallemærkning i variabel højde og til sidst endnu flere bufferbaner til færdige paller. Automatikken i hele anlægget er opgraderet, så alle anlægsdele via D365 og MES nu indstilles fuldautomatisk til produktion via linjens aktuelle job, der indeholder alle data om palletype, æsketype, viklemønstre samt alle øvrige processer i pakkeriet.

CO-RO øger produktiviteten og forbedrer arbejdsmiljøet

Det fuldautomatiserede anlæg har bidraget til at øge både produktiviteten og kapaciteten samtidig med, at CO-RO har forbedret arbejdsmiljøet for operatørerne ved at eliminere størstedelen af de tunge løft og manuelle processer. Automatiseringen har samtidig forbedret kvaliteten og skabt ensartethed i produkterne.  

Det nye anlæg åbner samtidig dørene for udvidelse med flere produktionslinjer efter behov, da anlægget har en betydelig overkapacitet i forhold til nuværende produktion af is - og en udvidelse af anlægget er allerede under projektering og opførelse.

Et gnidningsfrit samarbejde

REO-PACK har styret hele projektet i forhold til opførelse af anlægget på CO-RO.

Projektering er udført i tæt samarbejde med REO-PACKs projektleder og CO-ROs egen projektleder, der har haft en stor rolle i forhold til at specificere en løsning der passer ind CO-ROs produktionsmiljø, integration med IT-systemer mm.

Samarbejdet mellem CO-ROs projektleder og REO-PACKs projektleder har fungeret gnidningsfrit. De har begge bidraget med de rette kompetencer og stor erfaring indenfor området og har til fulde indfriet de ønsker, vi havde til det nye anlæg.

Baggrunden for valg af REO-PACK til det eksisterende anlæg og det kommende nye anlæg bunder primært i de robuste og driftssikre løsninger fra REO-PACK, men også i den proaktivitet, viden, erfaring og overholdelse af deadlines. som er udvist i projektet.

Robusthed, driftssikkerhed og ensartethed vægter meget højt på CO-RO, og det er noget som projektlederen fra REO-PACK formåede at bringe ind i det eksisterende anlæg og derfor fandt CO-RO det oplagt at bygge videre på dette samarbejde.

Skal vi hjælpe dig med dine end of line løsninger? Så tøv endelig ikke med at tage fat i os - kontakt os på mail mhy@bila.dk eller telefon +45 9858 4100 - eller læs mere på www.reo-pack.com

Reo-Pack A/S
Kongsdal Havn 4
9550 Mariager
Mariagerfjord Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12973292
P nummer: 1000477571

Send til en kollega

0.031