ETUX: Danmarks største CAD/CAM event
Hos Edge-Team er vi rigtig stolte af at kunne sige, at vi holder det største CAD/CAM event hvert år i oktober. Hos os er du mere end bare en kunde, du er en del af et brugerforum og fællesskab.
Hvert år holder vi traditionen tro et event på den første torsdag og fredag i oktober for vores kunder. Vi tilbyder dem et to-dagsevent med sessions inden for SOLIDWORKS, EDGECAM og deres relateret produkter, som bliver afholdt af vores erfarende support-team.
I vores Partner Pavilion kan vores kunder møde os til en uformel snak, men de kan også møde vores internationale partnere fra HEXAGON, DriveWorks og Draftsight fra Dassault Systemés, samt SOLIDWORKS eksperter.
I år havde vi også inviteret gæstetalere fra DAMRC og Grundfos til nogle af sessionerne, som skabte stor begejstring blandt vores kunder. Læs mere om sessionerne her.
Eventet er en unik mulighed for vidensdeling og faglig sparring for både erfarne superbrugere og de nye lærlinge. Eventet er dog ikke kun faglig vidensdeling, vi sørger altid for, at der er noget underholdning og sjove indslag til vores kunder.
I år havde vi Asetek med i vores Partner Pavilion, som er startet på deres nye forretningsområde indenfor SimSports. I den forbindelse havde de taget en af deres SimRacer med, som kunderne kunne prøve i pauserne og om aftenen. Derudover var der ’Konstruér på tid’ konkurrence, stand-up om aftenen og en speaker med hele dagen.
Hos Edge-Team er vi allerede begyndt at tænke videre på, hvordan vi skal forbedre ETUX til næste år, så vores kunder kan få de bedste tips og tricks, nyheder og vidensdeling indenfor CAD- og CAM-industrien.