23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ostermann-info: Hvilken kanttykkelse til hvilket formål?

Ostermann leverer møbelkanter i en række forskellige materialer, i enhver bredde op til 100 mm og i mange forskellige tykkelser. Når det gælder ABS-kanter kan man vælge mellem tynde ABS-kanter og tykkelser på hhv. 1 mm og 2 mm.

0,4 mm? 1 mm? Eller måske hellere sikkerhedskanten på 2 mm? Hvad er den bedste kanttykkelse? Eller rettere: Findes der overhovedet en rigtig tykkelse? Svaret er helt klart nej. Hvilken tykkelse en kant skal have, afhænger af en række forskellige faktorer. Følgende spørgsmål kan hjælpe dig på vej:

 Skal jeg forarbejde en plade med mærkbar tekstur?

Så skal kanten helst have en lignende tekstur. Når det drejer sig om trædekoration, kan det f.eks. være træpore eller træstruktur. Til overflader med stenoptik tilbyder Ostermann kanter med stenprægning. Jo dybere prægningen er, og jo mere markant teksturen på et møbel er, desto tykkere skal kantmaterialet være. Til dekorationer med dyb prægning anbefaler Ostermanns eksperter derfor kanter med en tykkelse på 2 mm. 

 Er en rolig overflade vigtig?

Når det gælder spånplader kan pladekernens struktur variere afhængigt af producent eller produktionssted. Hvis spånstrukturen er meget grov, kan kanten have aftegninger af enkelte træfibre efter opvarmning med klæber og efterfølgende afkøling. Denne effekt vil først og fremmest være synlig på højglanskanter. Hvis det handler om at opnå en rolig overflade, er 2 mm-kanten derfor det rigtige valg. Ved MDF-plader er en tykkelse på 1 mm tilstrækkelig.

 Er pladens kerne relativt mørk?

Vi anbefaler også 2-mm-kanten, hvis spånplader med en relativt mørk kerne skal forarbejdes med en meget lys kant. Det tykkere plastlag over snitkanten gør, at de mørke spåner er vanskeligere at se.

 Skal radius så vidt muligt ikke kunne ses?

Når det gælder kantfinish, vil der altid være en let rammeeffekt fra produktionen. Den opstår ved, at siklingen trækker overfladematerialet af i kantens radius. Hvis man ønsker at holde radius så lille og usynlig som muligt, skal man vælge en kant i en tykkelse på 1 mm. Det er et rigtig godt valg særligt til højglanskanter eller supermatte kanter.

 Er der tale om en kant, der ikke er synlig?

Kvalitetsmøbler er også kendetegnet ved, at selv de smalle flader, der ikke er synlige, f.eks. på bagsiden af møblet, er forarbejdet med ABS-kanter af høj kvalitet. Hertil tilbyder Ostermann tynde ABS-dekorationskanter i tykkelsen 0,4 mm, som passer til mange gængse farver og dekorationer.

 Er møbelstilen rund eller præget af lige linjer?

Med den udprægede radius får 2-mm-kanter som udgangspunkt et møbel til at virke rundere. Foretrækkes et mere retlinjet udseende, anbefales det så vidt muligt at vælge en fin kant, dvs. 1-mm-varianten.

 Skal møblet være stødfast på kanten?

Du har sikkert allerede et bud på, hvad du skal vælge… Her er svaret helt entydigt: En 2-mm-kant. Klassiske anvendelsesformål er skriveborde eller køkkenbordsplader. Her yder den tykkere kant uden tvivl højere beskyttelse mod stød eller skader.

 Konklusion

Der findes ikke én perfekt kanttykkelse, som egner sig til alle formål. Som håndværker skal man være klar over de individuelle fordele og ulemper og vælge kanten målrettet efter møblet, anvendelsesformålet og det anvendte plademateriale. I Ostermanns webshop findes derfor et særligt omfattende udvalg af møbelkanter i mange forskellige mål. Her kan man hurtigt se, hvilke tykkelser den ønskede kant fås i, og kan bestille med det samme. Lagervarer leveres som regel allerede inden for 48 timer.

Rudolf Ostermann GmbH
Schlavenhorst 85
46395 Bocholt
Tyskland
CVR nummer: DE153289251

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047