23948sdkhjf
Del siden
Annonce

GS Mærkning af møbler

GS mærket, som for møbler bl.a. omfatter børnemøbler, kontormøbler og møbler til kontraktmarkedet, er udbredt især i Tyskland og Østrig.

GS mærket, som for møbler bl.a. omfatter børnemøbler, kontormøbler og møbler til kontraktmarkedet, er udbredt især i Tyskland og Østrig.

Det er en frivillig mærkningsordning, som styres af ZLS (Zentralstelle der Länder für Sicherheitstechnik) i München.
Kravene er primært er baseret på de europæiske standarder, men de indeholder også krav om dokumentation for lovgivninger, herunder bl.a. kemikalier. Desuden vedtages yderligere krav i særlige arbejdsgrupper, såkaldte EK (ErfahrungsaustauschKreis).

Mange indkøbere af især børnemøbler, kontormøbler og møbler til kontraktmarkedet kræver GS mærkning. Det er deres måde at sikre sig imod problemer.

GS mærkning er big business for tyske prøvnings- og certificeringsorganisationer, især TÜV, med TÜV SÜD og TÜV Rheinland som de største. For møbler har TÜV SÜD et prøvningslaboratorium i Hamburg og TÜV Rheinland har i Nürnberg og Herford. Begge har også prøvningslaboratorier andre steder i verden.

En af årsagerne til, at de tyske prøvningslaboratorier, er så interesserede i GS mærkning, er, at sikkerhedsprøvninger kun må foretages af prøvningslaboratorier, som er akkrediteret af ZLS. En ”almindelig” ILAC akkreditering iht. ISO 17025 er ikke tilstrækkelig.

Da der ikke er mange prøvningslaboratorier, der ønsker at betale for to i princippet helt ens akkrediteringer, så har de tyske laboratorier næsten monopol på prøvning til GS mærkning.

Der er stor forskel på den service, som man får hos de akkrediterede tyske prøvningslaboratorier, så det kan godt betale sig at bruge lidt tid på at finde den rette samarbejdspartner.

Hvis man ikke er tilfreds med den service, man får, kan man normalt flytte sine GS mærker fra et laboratorium til et andet. Hvis der er ændret i sikkerhedskravene, kræver dette dog fornyet prøvning.

 Furn-tech kan hjælpe med at finde den rette samarbejdspartner.

Kjeld Bülow

 

Furn-tech│Dansk Møbelkontrol
Rytoften 5,2
8210 Aarhus V
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK13337551
P nummer: 1000545122

Kontaktperson

Flemming Rost
Administrativ sekretær
+45 21 72 52 25 mail@furn-tech.dk

Send til en kollega

0.032