God start på året for Moelven
Den internationale efterspørgsel efter trævarer bidrager endnu en gang til et stærkt kvartalsresultat for Moelven.
– Vi kan se tilbage på et solidt driftsresultat for årets første tre måneder. Moelven påvirkes af verdensøkonomien, og den har været præget af velstandsstigning og befolkningstilvækst. For os har det betydet stor efterspørgsel efter bæredygtige trævarer, og det har først og fremmest Timber-divisionen nydt godt af på grund af den store eksport af savet trælast og komponenter til industrielle formål, siger Morten Kristiansen, som er koncernchef for Moelven Industrier ASA.
Mjøstårnet taget i brug
Første kvartal var præget af åbningen af Mjøstårnet, som er verdens højeste træhus. Denne bygning har skabt stor international opmærksomhed, hvilket blandt andet medførte, at nyhedsmagasinet The Economist på lederpladsen opfordrede byggebranchen til at bygge mere i træ.
– Der bliver lagt mærke til Moelven, og det er inspirerende, at vores bæredygtige produkter fremhæves som en del af løsningen på de globale klimaudfordringer, siger Kristiansen.