Optimering af CNC maskinen i fokus på HI 17.
LINDLARSEN viser nyheder og løsninger der kan optimere eksisterende CNC-maskiner og skabe fordele som f.eks. kortere opstillingstider, lavere produktionsomkostninger og højere kvalitet på bearbejdede emner.
Renovering og service af CNC spindler
Til industriens brugere af CNC maskiner udstilles et bredt program af tilbehør, der optimerer på driften af CNC. Et eksempel herpå er konceptet PlusLife, der gennem optimalt vedligehold giver længere liv til CNC spindelmotorer. Der er også tale om en professionel renoverings-service, hvor der tilbydes fra 6 til 12 måneders garanti på renoveringen og til priser, der ligger langt fra nye motorer. Konceptet omfatter tillige servicering af borekasser, vinkelgear og andre enheder til stort set alle fabrikater af CNC maskiner indenfor metal, alu, træ¦, plast m.v.
LINDLARSEN tilbyder ligeledes nye enheder som ovenstående til både udskiftning eller som komponenter til nye maskiner.
Optimering af CNC-maskinen
Indenfor CNC optimering vises en række muligheder for at optimere arbejdsbord og fasthold på eksisterende CNC maskiner. Både flade borde (rasterborde) samt borde med arbejdsbjælker kan opgraderes med forskellige løsninger fra den tyske producent Schmalz. Det typiske udbytte er en stærkt øget fleksibilitet, der giver kortere opstillingstider samt et mere effektivt emnefasthold, hvor man kommer tættere på emnets fræsebaner. Det giver mulighed for øget kvalitet og hurtigere bearbejdning.
Fra Schmalz leveres et stort program af vacuumkopper og clamps, der fleksibelt kan anvendes i forhold til den aktuelle opgave og på de fleste maskintyper. Der findes også løsninger til metal-bearbejdningscentre, hvor fastholdesystemer via vacuum-rasterborde er i fokus.
Nye CNC maskiner
Der sker en hastig teknologisk udvikling på CNC-fronten, der giver nye muligheder og ofte til stadigt mere gunstige priser. LINDLARSEN udstiller ikke maskiner på messen, men er klar til en snak og en præsentation af de nye muligheder fra det stærke og brede program.
Flere informationer om nyhederne kan indhentes hos:
LINDLARSEN A/S
www.lindlarsen.com
Tlf. 9626 9626
e-mail: info@lindlarsen.com.
HI 17 - Hal D, stand 3412
BITVA Lounge