Riisfort Inspirationsmesse
Kom og vær med fredag den 16. juni 2017 på Edwin Rahrs Vej 96 i Brabrand
Riisfort Inspirationsmesse 2017 er summen af 13 leverandørstande, et utal af nye dekorer og kollektioner, 4 helt særlige møbler og ikke mindst muligheden for at skabe, pleje eller udvide netværket i overfladebranchen.
For Riisfort Inspirationsmesse, der i år finder sted for femte gang, er traditionelt set velbesøgt. Både af nogle af de fremmeste leverandører fra ind- og udland, men også af snedkere, designere, arkitekter og indkøbere. Og som noget nyt i år er der også et bidrag fra en ny front.
− Vi er stolte over at kunne præsentere projekter, som maskin- og møbelsnedkerlærlinge har arbejdet med. Vi har givet dem forskelligt materiale at arbejde med, og så har de ellers ud fra fri fantasi skulle fremstille et lille møbel. Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvordan de har arbejdet med og sammensat overfladerne, siger Steen Juhl, salgschef hos Riisfort A/S.
Formålet med Riisfort Inspirationsmesse er at give, vise og dele inspiration fra overfladernes verden.