23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Montana Hall Edition – ny produktserie til entréen

Entréen er det første dine gæster møder, når de træder ind i dit hjem. Her får de første indtryk af hvem du er, og hvordan du bor. Montanas Hall Edition er en serie af nye produkter skabt specielt til entréen.

Montana præsenterer Montana Hall, en ny Montana serie dedikeret til entréens opbevaringsbehov.

Montana Hall føjer sig til Montanas uendelige muligheder for møblering af hjemmet og arbejdspladsen og byder både gæster og husets beboere velkommen til en entré, hvor både sko og overtøj har fået deres faste plads. En entré er rummet for velkomst og afsked. Det er her, man modtager gæster, og her man glædes over at komme hjem. Det er her, man siger farvel og på gensyn. En entré har derfor flere vigtige funktioner, og jo bedre man kan møblere den og organisere rummets indhold, jo bedre bliver førstehåndsindtrykket af det hjem, man kommer til, og mindet man tager med sig derfra.

Montana har derfor analyseret entréens typiske indhold og skræddersyet løsninger, der specielt kan bruges til opbevaring af overtøj og sko og til at se sig selv i spejlet, inden man forlader hjemmet eller som gæst ankommer. Således fuldender Montana endnu et rum, når det gælder at organisere rummets personlige indhold.

Montana Hall serien omfatter et ovalt spejl og et lukket skomodul til væg. Serien byder også på en skobænk til gulv og et sidehængt vægmodul til entréens overtøj. Til dette modul tilbydes kanvasbokse, der er velegnet til opbevaring af for eksempel huer og handsker. Knagerækker og bøjlestænger i flere størrelser med tilhørende S-kroge fuldender Montana Hall serien. Man kan som sædvanligt skrue op for personligheden og stemningen i husets modtagelsesområde ved at lege med Montanas 42 lakfarver.

Se produkterne her

Se katalog og priser her

Montana Furniture
Akkerupvej 16
5683 Haarby
Assens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK66652912
P nummer: 0100223565

Kontaktperson

TR
Trine Roed
trs@montana.dk

Send til en kollega

0.094