Häfeles nye Moovit MX
Nyt fra Moovit i tidens trend og med lækre detaljer
Häfele har gennem flere år kunnet tilbyde Moovit-skuffer fra vores egen produktion i Tyskland.
Første generation af Moovit blev leveret med udtræk fra en ekstern leverandør, men den nye MX-generation vil blive leveret med det egenudviklede udtræk Matrix i enten 50 kg eller 75 kg version. Matrix er kendetegnet ved at være et af de absolut mest velløbende udtræk til dette formål da de har minimal friktion.
Moovit-sargen har fået et facelift til et mere strømlinet look som lever op til tidens smag. De lodrette sider indvendig i skuffen betyder at skuffen kan udnyttes optimalt og at flasker eller anden emballage placeret op mod kanten ikke vælter. Moovit-sargen leveres i to højder og med diverse tilbehør som rælinger, massivt metal eller med glasdekor.