Edge-Team er en del af nordens største CAM samarbejde
Edge-Team som er en af de største CAM forhandlere i Danmark, er blevet en del af et større nordisk samarbejde. Hvor nogle af nordens største CAM leverandører er gået sammen i en strategisk sammenslutning.
4 af nordens store og solide CAM leverandører indgår en ny strategisk sammenslutning, der både skal være med til at styrke deres interne kompetencer og dermed også skabe de bedste muligheder for optimering og udvikling hos deres kunder. Sammenslutningen er etableret under navnet Nordic Manufacturing Intelligence og bliver rammen for den største gruppe af CAM specialister i hele Norden. En af de største CAM forhandlere i Danmark, Edge-Team A/S, er en del af Nordic Manufacturing Intelligence sammen med Jærtek fra Norge, Edge Technology fra Sverige og Pathtrace Oy fra Finland.
Stærkt fagligt fundament
Nordic Manufacturing Intelligence bygger på et stærkt fagligt fundament og samler således det største team af CAM specialiser i Norden. Alle virksomheder er solide baseret i markedet – alle med mere en 10 års erfaring fra branchen.
Hos Edge-Team er de begejstrede for det nye samarbejde og påpeger, at det vil give et styrket fælleskab, hvor 4 solide CAM leverandører samler deres viden og deler deres ressourcer. På den måde bliver det også muligt at bytte tjenester samt håndtere projekter på tværs af landegrænserne.
”Vi er selv eksperter inden for dette felt i den industrielle branche, og nu er vi en del af et fællesskab med 30 eksperter i hele norden. En sammenslutning med et klart og stærkt fagligt fundament. Hvilket netop betyder, at vi har en udvidet mulighed for kompetenceudvikling, videndeling og implementering af udviklingsprojekter,” fortæller Ken Nicolai Ingstrup, direktør hos Edge-Team og understreger: ”Vi er rigtig stolte af at være en del af nordens stærkeste CAM team.”
Nordic Manufacturing Intelligence
Holdet bag Nordic Manufacturing Intelligence ser det ligeledes som et fantastisk forum for gode ideer, hvilket kan være med til at videreudvikle nye tiltag. Ved netop at hjælpe hinanden og lære af hinanden.
”På den måde bliver det til gavn for både vores egen kompetenceudvikling og for vores kunder, ” påpeger Ken Nicolai Ingstrup, ” ”Vi er en unik samarbejdspartner, fordi vi ikke blot er softwareorienteret, vi har fokus på hele processen. Vores fokus er at løse produktionstekniske udfordringer og hjælpe med processer i produktionsvirksomheder. Så det bliver både brugen af software samt optimeringen af arbejdsgange hos vores kunder.”
Intelligens i produktion
Nordic Manufacturing Intelligence fortæller, at hensigten med denne faglige sammenslutning er at danne de bedste rammer for at udvikle intelligensen i produktion og intelligente cam systemer. Formålet er, at være med til at forbedre produktionsvirksomheders muligheder for at effektivisere deres produktion og skærpe konkurrencedygtigheden, og på den måde være med til at holde på arbejdspladserne i Norden.
Edge-Team i udvikling
Ken Nicolai Ingstrup fremhæver, at det har været et logisk skridt for Edge-Team at gå med i et større samarbejde vedrørende håndteringen af innovative løsninger i den industrielle branche.
”Vi har udviklet os kraftigt i løbet af de seneste år – vores team er vokset markant og vores omsætning har slået rekord flere år i træk. Vi er i en positiv udvikling, og vi har undervejs også fået et produkt mere ombord, der gør at vi i den grad kan tilbyde helhedsløsninger til fremstillingsvirksomheder i den industrielle branche.” Ken Nicolai Ingstrup påpeger, at det netop derfor giver god mening samarbejde med andre virksomheder på tværs af landegrænserne for at understøtte den gode udvikling Edge-Team er i. Ligesom det også er med til at skabe et endnu større netværk af samarbejdspartnere i branchen med blandt andet værktøjsleverandører.
Faglighed – Inspiration – Nyheder
Som følge af det strategisk samarbejde vil Nordic Manufacturing Intelligence også lancere nogle aktiviteter sammen fremover.
De første arrangementer vi vil se, bliver en række brugermøder i Norden under temaet: Faglighed – Inspiration – Nyheder. Edge-Team har i flere år afholdt Danmarks største CAD/CAM brugermøde, ETUX. I år vil ETUX blive en del af 4 brugermøder i hele Norden. På den måde er gruppen bag Nordic Manufacturing Intelligence med til at tilrettelægge events sammen og med til at skabe de bedste muligheder for kunderne for at få forbedre deres kompetencer og teknologisk indsigt.
”Det afgørende for både os som virksomhed og for dette nye samarbejde er samspillet mellem vores specialiserede produktionstekniske viden og de værktøjer, vi kommer med – som netop er ledende software i den industrielle branche,” understreger Ken Nicolai Ingstrup.