CORNATOR udvider og åbner afdeling i Norge
CORNATOR A/S, der har rødder i Viborg, udvider nu til det norske marked via nystiftet datterselskab.
It-virksomheden, der i dag er markedsledende på levering af komplette løsninger til såvel modebranchen som møbelbranchen, har indtil nu primært ageret på det danske marked.
”Vi har gennem mange år opbygget en unik position på det danske marked med brancheløsningen TRIMIT, som er baseret på Microsoft Dynamics NAV, og føler nu, at tiden er moden til at tage det næste skridt, og arbejde på en tilsvarende dominans på et ekstra marked”, siger John Kristensen, administrerende direktør i CORNATOR A/S.
CORNATOR Norge
I forvejen sælger søstervirksomheden TRIMIT A/S sin løsning gennem internationale partnere i 14 lande.
CORNATOR A/S har ansat Jesper Madsen som direktør i det nye norske selskab. Han er dansk, men har boet i Norge i 9 år, hvortil han blev udstationeret som leder i en større dansk ejet It-virksomhed. Efterfølgende har han haft ledende stillinger i forskellige It-virksomheder i Norge.
Det nye norske selskab starter op 1. august 2016
CORNATOR fortsætter med vækst
CORNATOR A/S har desuden netop indsendt regnskab for 2015, og det regnskab viser et resultat på 5,4 mio. DKK før skat. Den flotte vækst i 2015 er fortsat ind i 2016, hvor der allerede er ansat 4 nye medarbejdere og der forventes at komme flere til.
For at sikre fremtidig kapacitet til øget vækst, har virksomheden lanceret et trainee-program for nyuddannede kandidater. Her blev der i august 2015 ansat fire nyuddannede kandidater, og dette program fortsættes i de kommende år, så der sikres en kontinuerlig tilgang af veluddannede unge talenter, som kan være med til at sikre den fremtidige vækst i virksomheden.
Eventuelt uddybende kommentarer kan indhentes hos Adm. direktør John Kristensen på +4560184426 eller jek@cornator.com
Yderligere information:
- CORNATOR A/S beskæftiger sammen med søstervirksomheden TRIMIT A/S 70 medarbejdere på kontorer i Viborg og København.
- CORNATOR har i dag løsninger og referencer inden for følgende brancher: Tekstil-, handel-, møbel- og industri.
- TRIMIT løsningen, som CORNATOR A/S har baseret sin forretning på, er en standardiseret brancheløsning til Microsoft Dynamics NAV udviklet af søsterselskabet TRIMIT A/S.
Løsningen er solgt til flere end 400 virksomheder, og anvendes dagligt af flere end 7.500 brugere - ca. halvdelen af disse er i Danmark.