Informationsmøde – Møbelstandarder og produktsikkerhed
I Europa sker der hvert år titusindvis af ulykker med møbler. Mange involverer børn, og nogle har desværre dødelig udgang.
Informationsmødet afholdes torsdag den 18. juni 2015, kl. 14-16.30 på Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart.
Pris pr. deltager er kr. 500,- for TMI & Furn-tech medlemmer og kr. 750,- for øvrige DI-medlemmer.
Tilmelding skal ske skriftligt til Hanne Delfs (hand@di.dk) senest den 10. juni 2015.
I Europa sker der hvert år titusindvis af ulykker med møbler. Mange involverer børn, og nogle har desværre dødelig udgang. Der er stigende opmærksomhed fra lovgivernes side på området, ikke mindst i EU-Kommissionen, der lægger op til at skærpe kravene i standarderne. I USA er der ved ulykker en stor sandsynlighed for at der bliver anlagt sag om produktansvar.
Det er ikke så svært at minimere både risikoen for ulykker og følgerne heraf ved bl.a. at være opmærksomme på de standarder og lovkrav, der til enhver tid er gældende, og som løbende revideres. For at bringe møbelvirksomhederne ajour med udviklingen inviterer Træ- og Møbelindustrien og Furn-tech til et informationsmøde om emnet:
Møbelstandarder og produktsikkerhed
På mødet vil teknisk rådgiver for møbelbranchen Kjeld Bülow komme ind på følgende punkter:
Ulykker med møbler i EU og USA:
Stort set samme produktansvar – helt forskellige konsekvenser
Det siger Lov om Produktsikkerhed:
Det overordnede sikkerhedskrav “Det er kun tilladt at markedsføre sikre produkter”
Brug standarder – den lette vej til sikre produkter:
Forskellige markeder, forskellige standarder
Produktsikkerhed er også brugervejledninger
Risikovurderinger – en introduktion
ProSafe undersøgelse af 70 høje barnestole:
En dokumentation af nogle problemer.
Politikernes tålmodighed er ved at være slut:
EU kommissionens mandater til CEN med krav til skærpelse af krav i møbelstandarder
Guider om forbrugerinformationer:
DS ISO IEC Guide 37 Brugsanvisninger for forbrugerprodukter
DS EN 82079 Udarbejdelse af brugsanvisninger
Case: Sådan griber en møbelvirksomhed problemet an i praksis
Indlæg fra Jan Andersen, grundlægger, Evomove
Informationsmødet er støttet af Fonden Dansk Standard.