23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny kundeservicekoordinator hos BV-Trappen A/S

BV Trappen er glade for at kunne byde Stig Steffensen velkommen som kundeservice-koordinator fra 1. februar 2015.

Det er kundeservicen, Stig Steffensen skal have fokus på hos BV Trappen. I det daglige betyder det, at han skal servicere kunders forespørgsler, tilbud, ordre og service på linje med resten af kundeservicecenteret. I tillæg til disse opgaver skal Stig Steffensen koordinere nogle tværorganisatoriske opgaver samt følge op på og koordinere kundeservicecenterets mål i samarbejde med salgsdirektør Morten K. Madsen.

Stig Steffensen kommer fra en lignende stilling hos Outline Vinduer A/S, hvor han har arbejdet i internt salg med tilbud, ordre og koordineret med de eksterne sælgere. Han har en baggrund hos Han Herredes Tømmerhandel.

- Stig har god erfaring med BV Trappens nuværende kundesegmenter og deres behov, og han kan derfor være med til at bære vores vækststrategi frem, siger Morten K. Madsen.

BV Trappens nye kundeservicekoordinator glæder sig til de nye opgaver.

- Jeg glæder mig til at tale med vores kunder og i fællesskab finde frem til de helt rigtige løsninger. Det er jeg vant til fra Outline, hvor jeg betjente mange trælaster, så jeg kender de fleste af BV Trappens kunder og deres behov, siger Stig Steffensen.


BV-Trappen Thisted A/S
Følhøjvej 3
7752 Snedsted
Thisted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37349127

Send til en kollega

0.031