23948sdkhjf
Del siden
Annonce

BV Design er meget mere end en trappe

Trapper i produktlinjen BV Design er trapper ud over det sædvanlige. Det er specieldesignede trapper med blandt andet krumme håndlister, vanger og buede hovedstykker - det er et møbel, som er lavet helt specielt til lige nøjagtig dit hus.

Produktlinjen BV Design er netop lavet for at opfylde de kræsne kunders behov for specielle trapper samtidig med, at BV Trappen stadig gør det enkelt at producere og dermed opretholder konkurrencedygtige priser. Det er BV Trappens helt store force i markedet.

Der er noget helt specielt over hovedtrapper i store, flotte opgange i byhuse i storbyer. De er flotte, nærmest imponerende, men mange af dem er også håndværksmæssige mesterværker med lækre detaljer. Men detaljer som buede hovedstykker, vanger, klodstrin og krumme håndlister hører ikke kun til i ældre huse.

- Hvad enten, man søger en trappe, der passer til et ældre hus, eller det er det moderne og stilrene, vil buede hovedstykker, klodstrin og specielle mæglere i starten af trappen gøre hele forskellen og fremhæve kvalitetsudtrykket væsentligt, så trappen fremstår som noget særligt. Man kan vel sige, at trappen bliver til et møbel, siger Morten K. Madsen, salgsdirektør hos BV Trappen.

Han tilføjer, at det stilmæssigt er korrekt med buede hjørner og håndlister i ældre huse, men at det også i nye huse giver designet og enkeltheden et stort løft.

- En ubrudt håndliste fra start til slut, giver en flot grafisk linje i trappen, og den emmer af kvalitet. En elegant trappe opnås gennem 90 eller 180 graders krumninger i både vanger og håndlister, og skal det være helt i top, kan trappen starte og afsluttes i 280 graders snegl for hovedstykke, vange og håndliste. Det giver en simpel, elegant trappe, som man aldrig bliver træt af at se på, siger Janus Damgaard, BV Trappens Key Account Manager, der er med til at implementere den nye produktlinje på Sjælland, og tilføjer, at BV Design-linjen er med til at give trappen et ekstra løft.

BV Trappen kan også lave både stødtrin og klodstrin, som giver trappen et særligt udtryk. Stødtrin hører til på de fleste klassiske trapper, og hvis der skal være opbevaring, garderobe eller lignende under trappen, er det praktisk med stødtrin, som samtidig lukker trappen af og giver et rent look.

Individuelt tilpassede klodstrin giver en fornemmelse af en trappe, der er tilpasset specielt til det pågældende rum. Klodstrin laves både i åben og lukket form og kan kombineres med snegle og krumninger.

Stød- og klodstrin kender man desuden fra produktlinjen BV Flexi.

Bliv inspireret her

BV-Trappen Thisted A/S
Følhøjvej 3
7752 Snedsted
Thisted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37349127

Send til en kollega

0.047