23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Innovative producenter deler erfaringer

Byggebranchen har brug for energieffektive produkter. Innovative direktører deler erfaringer om udvikling på konferencen 4. september.

Stigende krav til byggerier og materialer skal hjælpe fremtidens byggeri til at blive mere energieffektivt og miljørigtigt. Det er således ikke nye byggematerialer der er brug for, men at de materialer og komponenter vi anvender i vid udstrækning, kan mere.

Nu kan du møde og inspireres af nogle af byggebranchens mest innovative producenter af så forskellige komponenter som betonelementer og vinduer. De deler erfaringer på konferencen 'Fremtiden er smartere og grønnere'

Smartere betonelementer
Beton er vores mest anvendte byggemateriale. Det er en materialeteknologi i konstant udvikling og der kan bygges stadig slankere og stærkere. Også betonelementerne kan mere end tidligere. Beton som materiale har termiske egenskaber fordi det holder på varmen og afgiver den langsomt. En ny generation af betonelementer er smartere og har indbygget vandledninger, der leder kølende vand rundt i konstruktionen – noget der har været anvendt i betonbyggeri støbt på stedet.

På konferencen om energieffektive og miljørigtige byggematerialer den 4. september kan du møde Spæncoms administrerende direktør Morten Chrone, en af landets mest ambitiøse betonproducenter. Han fortæller om udviklingen af energieffektive betonelementer der giver besparelser på energiregnskabet og om virksomhedens strategi for at blive en videntung spiller i byggeriet.

Grønnere vinduer
Også vinduer skal holde temperaturen bedre for at leve op til kommende BRstandarder. Lacuna er en dansk virksomhed som producerer foldedøre, der langt overholder passivhusstandarder. Samtidig anvendes miljøcertificeret træ, som varmebehandles. Det betyder at vinduesrammerne bliver mere stabile og modstandsdygtige overfor fugt og derfor mere holdbare. Til konferencen kan du møde Lacunas administrerende direktør Henrik Brunsø. Han deler erfaringer fra udviklingsarbejdet med at anvende modificeret træ.

Billedet i toppen viser Lacunas varmebehandlede trærammer til foldedøre. Billedet herunder illustrerer det termoaktive princip for Spæncoms Termomax-huldækelement.

Læs mere om konferencen her:

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116
P nummer: 1003119709

Kontaktperson

CVL
Christine Vodsgaard Larsen
Faglig leder
+45 72 20 21 49 chla@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.068